I alle bekendtgørelser, der gennemfører EU-direktiver, skal der indsættes en note med reference til EU-Tidende formuleret således:
»Bekendtgørelsen [indeholder bestemmelser, der] gennemfører [dele af] [direktivets fulde titel skrevet på samme måde som i direktivet, herunder udstedende institution(er) (dog ikke skrevet fuldt ud med store bogstaver), nummer og dato], EU-Tidende [årstal], nr. L …, side … .«
Eksempelvis vil noten til en bekendtgørelse, der gennemfører nogle af (men ikke alle) artiklerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester, skulle udformes således:
»Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester, EU-Tidende 2019, nr. L 136, side 1.«
Notetegnet indsættes efter bekendtgørelsens titel. Noteteksten anføres nederst på forskriftens første side. Der bør kun udformes én note i hver bekendtgørelse. Det gælder også, hvor en bekendtgørelse f.eks. både gennemfører et direktiv og gengiver bestemmelser fra en forordning (se herom pkt. 2.14.7.4.2) eller er notificeret i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet (se herom pkt. 2.14.7.4.3).
Som udgangspunkt bør der henvises til samtlige direktiver og ændringsdirektiver, der gennemføres, med angivelse af retsakternes titel. Hvis noten bliver for omfangsrig, kan henvisningen til retsakternes titel udelades. Er et direktiv ændret flere gange, kan henvisningen ligeledes begrænses til det oprindelige direktiv og den seneste ændring heraf, hvis denne gennemføres ved bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor et direktiv ændrer eller ophæver en lang række direktiver, kan den del af titlen, der angiver, hvilke direktiver der ændres eller ophæves, udelades.
Som følge af EU-Domstolens praksis skal der selv i de tilfælde, hvor der foreligger overensstemmelse mellem et direktiv og gældende ret (gennemførelse ved konstatering af normharmoni), indsættes en notehenvisning i bekendtgørelsen. Dette følger bl.a. af EU-Domstolens dom af 22. december 2010 i de forenede sager C-444/09 og C-456/09, Gavieiro m.fl., præmis 62.
En ændringsbekendtgørelse, som gennemfører et direktiv, bør ud over sin egen note indeholde en bestemmelse, der indsætter en note i den hovedbekendtgørelse, der ændres, eller ændrer en eksisterende note heri.
Bestemmelsen kan – når der ikke allerede eksisterer en note – udformes således:
»Som fodnote til bekendtgørelsens titel indsættes:
»1) [noteteksten].««
Hvis der allerede eksisterer en note i den hovedbekendtgørelse, der ændres, foretages ændringen af noten efter reglerne om affattelse af ændringsbekendtgørelser, f.eks. på en af disse måder:
»Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:
»1) [noteteksten].««
»I fodnoten til bekendtgørelsens titel ændres »…« til: »…«.«
Erstatter en ny hovedbekendtgørelse en ældre bekendtgørelse, der gennemfører et direktiv, bør noten gentages i den nye bekendtgørelse, der fremover skal gennemføre direktivet.
Ved ændringer af direktiver, der er refereret til i en eksisterende note til en bekendtgørelse, skal referencen i den eksisterende note opdateres med ændringen. Opdateringen af noten kan dog afvente den førstkommende ændring af den pågældende bekendtgørelse.
Det er beskrevet under pkt. 2.12, i hvilke tilfælde direktivet skal optages som bilag til bekendtgørelsen.
Der kan også indsættes notehenvisning i gennemførselsforskrifter til andre EU-retsakter end direktiver – f.eks. afgørelser – der ikke indeholder en udtrykkelig henvisningsforpligtelse, hvis det findes hensigtsmæssigt for at klargøre gennemførselsforskrifternes EU-retlige baggrund. I givet fald skrives notehenvisningen med udgangspunkt i retningslinjerne ovenfor om notehenvisninger til direktiver.
Der indsættes ikke notehenvisning i bekendtgørelser, der gennemfører såkaldte Schengenretsakter, uanset om der er tale om en forordning, et direktiv eller en afgørelse. Det skyldes, at disse retsakter udgør en folkeretlig forpligtelse for Danmark.