Redegørelsen for gældende ret bør indeholde en omtale af gældende ret på det pågældende område. Det gælder både for så vidt angår lovgivning og uskreven ret, herunder praksis, almindelige retsgrundsætninger m.v.
Redegørelsen for gældende ret er helt central for forståelsen af den baggrund, som lovforslaget skal bedømmes på, og dermed for vurderingen af den foreslåede ordnings hensigtsmæssighed m.v. Omtalen kan være relativt kortfattet, men bør omfatte alle spørgsmål af betydning for forståelsen og vurderingen af lovforslaget. Der bør ved omtalen af gældende ret anvendes nutidsform, f.eks.:
»Ifølge § … i lov om … straffes overtrædelse af … med … .«
»Det fremgår af § … i lov om …, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysninger om … .«
Ved ny regulering af et område bør der i relevant omfang redegøres for de generelle regler m.v., der hidtil har reguleret området. Se f.eks. forslag til lov om fremtidsfuldmagter (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 135 som fremsat), hvor der under punkterne om gældende ret bl.a. er redegjort for de generelle aftaleretlige regler om fuldmagter.