Ophæves én eller flere paragraffer eller ét eller flere kapitler eller afsnit, ændres de efterfølgende paragraffers, kapitlers eller afsnits nummerering ikke. Det samme gælder ved indsættelse af én eller flere nye paragraffer eller ét eller flere nye kapitler eller afsnit. Nye paragraffer, kapitler og afsnit litreres i stedet (f.eks. »§ 8 a«). Derimod rykker stykker, numre og litraer automatisk op, hvis ét eller flere stykker, numre eller litraer ophæves. Tilsvarende rykker stykker, numre og litraer automatisk ned, hvis ét eller flere stykker, numre eller litraer indsættes.
Hvis indsættelse eller ophævelse af stykker, numre eller litraer medfører ændringer i nummerangivelsen for stykker, numre eller litraer, bør det angives i slutningen af det pågældende ændringsnummer i ændringslovforslaget ved tilføjelse af en rykningsklausul. Følgende formulering bør anvendes:
»§ 25, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et krav, der … .
Stk. 2. Forbrugeren kan dog … .«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.«
»I § 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. … .«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
Manglende eller mangelfuld angivelse af rykningsklausul ændrer dog ikke på, om stykker m.v. rykker op eller ned.
Hvis der i samme ændringsnummer sker ændring af det eller de følgende stykker, bør rykningen indføjes i teksten. Følgende formulering bør da anvendes:
»§ 35, stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »…«.«
Tilsvarende bør rykningen indføjes i teksten, hvis der efterfølgende sker ændring af det eller de stykker, som er rykket:
»I § 35 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. … .«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.«
Skal der indsættes eller ophæves stykker i en paragraf, og skal de pågældende stykker indsættes eller ophæves forskellige steder i paragraffen, foretages ændringerne i flere på hinanden følgende ændringsnumre, og der anvendes etapevis rykning. Ved etapevis rykning forstås, at rykningsklausulerne alene forholder sig til de rykninger, der sker frem til den næste ændring. Etapevis rykning foretages således efter følgende model:
»1. I § 35 (der forudsættes at indeholde stk. 1-9) indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2 … .«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. (Rykningsklausulen omfatter ikke stk. 6-9, idet der indsættes et nyt stk. 7 med tilhørende rykningsklausul i ændringsnummer 2 nedenfor).
2. I § 35 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
»Stk. 7. … .«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10. (Rykningsklausulen omfatter ikke stk. 9, idet stk. 9 ophæves i ændringsnummer 3 nedenfor).
3. § 35, stk. 9, ophæves.«
Der tilføjes ingen rykningsklausul ved indsættelse eller ophævelse af et punktum. Foreslås der ændring af et efterfølgende punktum, bør rykningen dog nævnes i en relativ bisætning efter følgende model:
»1. I § 35, stk. 1, (der forudsættes at indeholde flere punktummer) indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»… .««
»2. I § 35, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »…« til: »…«.«
Hvis de stykker, der rykker som følge af, at forudgående stykker ophæves eller indsættes, indeholder en bemyndigelse til at udstede administrative forskrifter, bør man af ordensmæssige hensyn medtage en bestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at udstedte bekendtgørelser fortsat skal have gyldighed. Følgende formulering bør i den forbindelse anvendes:
»Regler udstedt i medfør af § … i lov nr. … af … om … [, som ændret ved lov nr. … af … og § … i lov nr. … af …,] forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § … i lov om …, jf. denne lovs § …, nr. …, [den bestemmelse i lovforslaget, som medfører rykningen].«
Senere ændringer af den lov, som bekendtgørelserne er udstedt i medfør af, nævnes kun, hvis ændringerne har berørt hjemmelsbestemmelsen. Hvis der er udstedt en lovbekendtgørelse, henvises der til denne (»Regler udstedt i medfør af § … i lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, [som ændret ved lov nr. … af … og § … i lov nr. … af …,] forbliver i kraft …«).
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved indsættelse eller ophævelse af stykker, numre, litraer m.v. kan være behov for konsekvensændringer i lovens øvrige bestemmelser eller i anden lovgivning. Der kan også opstå behov for konsekvensændringer i kapitel- eller tekstoverskrifter. Fritekstsøgning i Retsinformation er et nyttigt redskab, når det skal undersøges, om der er behov for konsekvensændringer i anden lovgivning.