Fagministeriet skal gennemføre en konsekvensvurdering af lovforslagets implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner. Det omfatter også forholdet til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Hvis lovforslaget ikke skønnes at have sådanne konsekvenser, bør det oplyses i bemærkningerne.
Implementeringskonsekvenser for det offentlige omfatter:
- Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
- Organisatoriske forhold samt administrative omstillings- og driftskonsekvenser.
- It-understøttelse, styring og risiko.
- Databeskyttelse og genbrug af data.
Der kan også være implementeringskonsekvenser for borgere, virksomheder m.v. Sådanne implementeringskonsekvenser beskrives under de selvstændige punkter herom i lovforslagets almindelige bemærkninger.
De implementeringsmæssige konsekvenser beskrives som positive, hvis et forslag reducerer de administrative omkostninger, skaber mindre tidskrævende arbejdsgange, f.eks. gennem digitalisering, omlægning af arbejdsgange eller reducerede dokumentationsforpligtelser, eller på anden vis bidrager til en mere overskuelig og enkel offentlig sektor. Konsekvenserne beskrives som negative, hvis det modsatte er tilfældet. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis et lovforslag vil komplicere digitalisering af arbejdsgange eller føre til mere tidskrævende sagsgange.
Det er fagministeriets ansvar, at implementeringskonsekvenserne er grundigt belyst, herunder at konsekvenserne så vidt muligt kvantificeres.
Hvis et lovforslag indeholder bemyndigelser til en minister, bør det oplyses, om udnyttelsen af disse bemyndigelser kan forventes at få selvstændige implementeringskonsekvenser.
I forbindelse med opgørelsen af implementeringskonsekvenser for staten bør der lægges særlig vægt på, om forslaget medfører oprettelse af nye administrative myndigheder eller væsentlige ændringer af allerede eksisterende myndigheder. I disse tilfælde skal der anføres et skøn over de forventede mer- eller mindreudgifter til administration, herunder til personale, it-systemer og lokaler m.v.
Når det gælder kommuner, kan lokale forskelle i indretningen af den kommunale administration have betydning for et lovforslags administrative konsekvenser. Det gælder navnlig ved lovforslag, der indeholder regler om arbejds- og beslutningsprocesser. Sådanne forskelle bør derfor indgå i vurderingen af et lovforslags administrative konsekvenser for kommuner.
En detaljeret regulering af arbejds- og beslutningsprocesser kan gøre det vanskeligt for de kommunale myndigheder at bevare overblikket og medføre betydelige administrative byrder. Det bør således altid overvejes, om en sådan regulering er nødvendig, og hvordan denne i givet fald passer sammen med de gældende regler og den eksisterende administrative struktur.
Ved udformningen af ny lovgivning bør det så vidt muligt tilstræbes, at eksisterende administrative enheder og strukturer anvendes. Det skyldes, at det både ud fra udgiftsmæssige og administrationspolitiske hensyn er uhensigtsmæssigt, at den offentlige sektor gøres unødigt kompliceret gennem administrative »knopskydninger«. For den enkelte borger kan en sådan udvikling også føre til, at den offentlige sektor opfattes som mere uoverskuelig og mindre tilgængelig.
En række lovforslag har i øvrigt en sådan karakter, at det ligefrem kan være relevant at overveje egentlige administrative forenklinger, f.eks. ved at flere funktioner samles i én administrativ enhed. Herved kan borgerens vej »gennem systemet« også gøres mere enkel.
Hvis det er nødvendigt at oprette nye administrative enheder, bør det sikres, at de økonomiske og administrative ulemper herved så vidt muligt begrænses. Det kan f.eks. ske ved, at personale overflyttes fra den eller de enheder, som afgiver en given opgave.
Endvidere bør fagministeriet være opmærksom på, at tidspunktet for lovens ikrafttræden kan have implementeringskonsekvenser. Der bør derfor ved skønnet over implementeringskonsekvenserne foretages en vurdering af, om det påtænkte ikrafttrædelsestidspunkt unødigt vil medføre administrative ulemper for den offentlige forvaltning. Således bør eksempelvis ændringer i de offentlige budget- og regnskabsopgørelser så vidt muligt følge regnskabsåret, så der ikke skal rettes i de konteringer, som allerede er blevet foretaget. Ikrafttrædelsestidspunktet bør også tage højde for, at der er tid til at tilpasse it-understøttelse m.v.
Endelig bør fagministeriet være opmærksom på, hvordan forslaget relaterer sig til anvendelsen af it-løsninger. Det er således væsentligt at være opmærksom på, om det er muligt at anvende digitale løsninger, der mindsker de eventuelle administrative konsekvenser. Efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning sikrer, at et lovforslag i videst mulig udstrækning tilgodeser anvendelsen af digitale løsninger til at understøtte og effektivisere den offentlige administration. Det bør fremgå af lovforslaget, om det følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Hvis det vurderes, at principperne ikke er relevante for lovforslaget, bør dette fremgå. Der henvises om principperne for digitaliseringsklar lovgivning nærmere til pkt. 7.14.
Fagministeriet skal sende udkast til lovforslag med implementeringskonsekvenser i høring i Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning (klarlovgivning@digst.dk). Udkastet skal så vidt muligt sendes senest 6 uger før den offentlige høring. Der henvises om forelæggelse for Digitaliseringsstyrelsen i øvrigt til pkt. 8.1.1.
Yderligere oplysninger om vurdering af implementeringskonsekvenser for det offentlige, herunder de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, kan findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, digst.dk, under »Digital transformation«/»Digitaliseringsklar lovgivning«/»Vejledning« eller på:
https://digst.dk/digital-transformation/digitaliseringsklar-lovgivning/vejledning/
Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser: