Hvis hjemmelsbestemmelsen, som en bekendtgørelse skal udstedes i medfør af, gælder direkte for både Danmark og Færøerne eller Grønland eller er sat i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning, kan bekendtgørelsen udstedes med gyldighed for både Danmark og Færøerne eller Grønland, hvis dette i det konkrete tilfælde vurderes hensigtsmæssigt.
Skal bekendtgørelsen i sådanne tilfælde kun gælde for Danmark og ikke for Færøerne og Grønland, må der som udgangspunkt indsættes en territorialbestemmelse, hvis bekendtgørelsen ikke skal have et tilsvarende anvendelsesområde som loven. Bekendtgørelser får dog under alle omstændigheder ikke retsvirkning for Færøerne, før de er kundgjort i Kunngerðablaðið (se om kundgørelse på Færøerne pkt. 9.5.2). Der henvises om territorialbestemmelser til pkt. 2.11.
Selv om der er hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, som gælder for både Danmark og Færøerne eller Grønland, vil der i praksis ofte være behov for at begrænse bekendtgørelsens territoriale anvendelsesområde til Danmark og udstede en særskilt bekendtgørelse for Færøerne eller Grønland. Det kan f.eks. skyldes, at den fornødne inddragelse af de færøske eller grønlandske myndigheder af tidsmæssige grunde ikke er mulig. I sådanne tilfælde kan bekendtgørelsen udstedes for Danmark, hvorefter der efter inddragelse af de færøske eller grønlandske myndigheder kan udstedes en særskilt bekendtgørelse for Færøerne eller Grønland. Behovet for en særskilt bekendtgørelse for Færøerne eller Grønland kan også skyldes, at reglerne skal have et andet indhold for Færøerne eller Grønland end de regler, der skal gælde for Danmark. For så vidt angår udformningen af sådanne særskilte bekendtgørelser for Færøerne eller Grønland henvises til pkt. 9.2.2.
Er hjemmelsloven til en bekendtgørelse, der skal gælde for både Danmark og Færøerne eller Grønland, sat i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning, bør der i indledningen til bekendtgørelsen henvises til både hjemmelsbestemmelsen i den danske lov og i den kongelige anordning. Hvis hjemmelsloven i overensstemmelse med retningslinjerne under pkt. 9.1 er sat i kraft med gengivelse af de regler, som skal gælde for Færøerne eller Grønland, kan indledningen formuleres således:
»I medfør af § … i lov nr. … af … om …[, som ændret ved lov nr. … af …,] og § … i anordning nr. … af … om ikrafttræden for [Færøerne]/[Grønland] af lov om …[, som ændret ved anordning nr. … af …,] fastsættes:«.
Er der udstedt en anordningsbekendtgørelse, kan indledningen formuleres således:
»I medfør af § … i lov nr. … af … om …[, som ændret ved lov nr. … af …,] og § … i anordning om ikrafttræden for [Færøerne]/[Grønland] af lov om …, jf. anordningsbekendtgørelse nr. … af …, [som ændret ved anordning nr. … af …,] fastsættes:«.
Hvis hjemmelsloven er sat i kraft uden at gengive de regler, som skal gælde for Færøerne eller Grønland – typisk fordi anordningen er af ældre dato – kan indledningen formuleres således:
»I medfør af § … i lov nr. … af … om …[, som ændret ved lov nr. … af …,] og § … i lov om …, som sat i kraft for [Færøerne]/[Grønland] ved anordning nr. … af …, [som ændret ved anordning nr. … af …,] fastsættes:«.
Som ved formuleringen af indledningen til bekendtgørelser for Danmark, jf. pkt. 2.6.2, angives efterfølgende ændringer af hjemmelsbestemmelserne kun i det omfang, ændringerne har berørt hjemmelsbestemmelserne og er trådt i kraft.
For så vidt angår bekendtgørelser, der er udstedt for Danmark før ikraftsættelsen af loven ved kongelig anordning for Færøerne eller Grønland, henvises til pkt. 9.1.6.