Hvis en lov, der ikke gælder direkte for Færøerne eller Grønland, skal kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, skal loven indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel. En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel vil i nyere love typisk være formuleret således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de færøske og de grønlandske] forhold tilsiger.«
Ikraftsættelsen vil herefter skulle ske ved en kongelig anordning (se herom pkt. 3).
De ændringer, der i forbindelse med ikraftsættelsen kan foretages inden for rammerne af anordningshjemlen, skal være begrundet i forhold for Færøerne og Grønland, som adskiller sig fra forholdene i Danmark. Rækkevidden af bemyndigelsen må i øvrigt fastlægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at hvis anordningshjemlen giver adgang til at sætte en lov delvis i kraft, kan der som udgangspunkt ikke opstilles en nedre grænse for, hvor lille en del af loven der kan sættes i kraft. Dette må i stedet afgøres i det enkelte tilfælde, hvor det må anses for afgørende, at den delvise ikrafttræden som minimum giver mening.
En anordningshjemmel, som formuleret ovenfor, kan som udgangspunkt kun benyttes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er således som udgangspunkt ikke muligt at sætte en lov, der allerede er sat i kraft, i kraft igen på en ny måde. Det er som udgangspunkt heller ikke muligt at sætte dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange.
Andet kan dog følge af en fortolkning i det enkelte tilfælde. Hvis der er bemyndigelse til at sætte loven etapevis i kraft, vil der som udgangspunkt også være mulighed for at sætte loven etapevis i kraft for Færøerne eller Grønland.
En anordningshjemmel kan også være udformet sådan, at den giver hjemmel til at sætte loven i kraft etapevis. En sådan anordningshjemmel kan være formuleret således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de færøske og de grønlandske] forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«
Det bemærkes herudover, at hvis der er tale om en samlelov, kan anordningshjemlen som udgangspunkt anvendes én gang for hver lov, der vedtages eller foretages ændringer i. Dette gælder både ved samlelove bestående af flere ændringslove og i de tilfælde, hvor der vedtages en ny hovedlov, som samtidig indeholder ændringer af andre love.
Hvis der, efter at en lov er sat i kraft ved kongelig anordning, opstår behov for at ændre den måde, som loven er sat i kraft på, kan lovens anordningshjemmel ændres, så loven kan sættes i kraft igen. Der henvises herom til pkt. 9.1.4.