En vejledning bortfalder ikke af sig selv som forældet. Det bør derfor fastslås, at vejledningen bortfalder, hvis den ikke længere ønskes anvendt. Det kan ske ved en skrivelse om, at vejledningen bortfalder.
Skal der udstedes en ny vejledning, som erstatter den tidligere vejledning, angives det i den nye vejledning, at den tidligere vejledning bortfalder.
Angivelsen af, at en vejledning bortfalder, kan formuleres således:
»Vejledning [nr. …] af … om … bortfalder.«