Da vejledninger ikke fastsætter bindende forskrifter, er der ikke behov for at indsætte bestemmelser om vejledningers ikrafttræden. Vedrører vejledningen nye regler, vil det derimod ofte være naturligt at omtale ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne i selve vejledningens tekst. På tilsvarende måde vil der kunne være anledning til i teksten at omtale, hvorvidt reglerne gælder for Færøerne og Grønland.