Knytter vejledningen sig til en bestemt lovgivning, bør oplysning herom fremgå i begyndelsen af vejledningen.
Er der behov for at give en orientering om årsagen til vejledningens udstedelse, bør orienteringen ligeledes placeres i begyndelsen af vejledningen.
Da en vejledning ikke indeholder bindende regler, bør den ikke inddeles i paragraffer. Derimod vil det i almindelighed være hensigtsmæssigt at opdele den i punkter (2, 2.1, 2.2.1 osv.). Herved lettes overskueligheden. Endvidere bliver det muligt at foretage en præcis henvisning til vejledningen, f.eks. i forbindelse med senere ændringer af vejledningen. Desuden bør vejledningen opdeles ved brug af overskrifter.
Er det nødvendigt at gengive en bindende regel i en vejledning, bør den bindende karakter af stoffet fremgå. Dette kan f.eks. ske ved, at reglen gengives så vidt muligt ordret, samtidig med at der henvises til reglen, f.eks. »Efter x-lovens § 4, stk. 3, kan pension udbetales til personer, der …«. Ved egentlige citater af bestemmelser kan stoffets særlige karakter endvidere fremhæves typografisk, f.eks. ved at det indrykkes.
Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kan der medtages bilag til vejledningen.