Skal et cirkulære ændres, må der tages stilling til, om ændringen skal gennemføres ved udstedelse af et helt nyt cirkulære eller ved et cirkulære om ændring af det gældende cirkulære. For dette valg gælder de samme retningslinjer som ved valget mellem en hovedbekendtgørelse og en ændringsbekendtgørelse. Der henvises derfor til pkt. 2.4.
Et ændringscirkulære bør – ligesom en ændringsbekendtgørelse (se pkt. 2.5) – ikke indeholde ændringer af flere cirkulærer.
Ændringscirkulærer bør i videst muligt omfang udformes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for udarbejdelse af ændringsbekendtgørelser. Der henvises derfor til pkt. 2.7.