Kongelige anordninger anvendes som udgangspunkt kun, hvis den lov, der hjemler forskriften, udtrykkeligt foreskriver det. Mens det i ældre lovgivning var almindeligt at fastsætte, at administrative regler skulle udformes som kongelige anordninger, f.eks. ved en bestemmelse om, at der »ved kongelig anordning fastsættes regler om …«, udformes bemyndigelser i nyere lovgivning således, at »ministeren fastsætter regler om …«, hvilket betyder, at der skal udstedes en bekendtgørelse eller eventuelt et cirkulære.
I praksis anvendes kongelige anordninger navnlig ved ikraftsættelse af lovgivning på Færøerne og i Grønland. Der henvises herom til pkt. 9.1.