En bekendtgørelses ikrafttræden bestemmer som udgangspunkt både tidspunktet for myndighedernes anvendelse af bekendtgørelsen (håndhævelsestidspunktet) og det tidspunkt, fra hvilket bekendtgørelsens regler knytter retsvirkninger til kendsgerninger og begivenheder (virkningstidspunktet), medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.
Virkningsbestemmelser er ikke undtagelser til en bekendtgørelses bestemmelse om ikrafttræden, og der skal derfor ikke i en bestemmelse om ikrafttræden indsættes », jf. dog« med henvisning til virkningsbestemmelsen.
I tilfælde, hvor det findes påkrævet, at bekendtgørelsens virkninger helt eller delvis regnes fra et tidligere tidspunkt end bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt, bør følgende formuleringer anvendes:
»Bekendtgørelsen har virkning fra … .«
»§§ … har virkning fra … .«
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at hvis der er tale om bebyrdende regler, vil det i almindelighed kræve udtrykkelig hjemmel, hvis reglerne skal tillægges tilbagevirkende kraft.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at bekendtgørelsen – selv om den har virkning fra et tidligere tidspunkt end ikrafttrædelsestidspunktet – ikke må håndhæves, før den er kundgjort og trådt i kraft.
Overgangsregler kan også udformes som virkningsbestemmelser. Der henvises om overgangsregler til pkt. 2.10.