Som ved indsættelse af nye stykker er det tillige vigtigt, at det klart fremgår af teksten, om et nyt punktum erstatter eller supplerer den gældende tekst.
Hvis der skal indsættes et eller flere nye punktummer før 1. pkt., bør følgende formulering anvendes:
»I § 41, stk. 2, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Udlejeren har pligt til … .««
Der tilføjes ingen rykningsklausul ved indsættelse af punktummer. Da det kun er det første punktum i stykket, der indsættes, medtages stykkeangivelsen heller ikke, da den kan give anledning til den misforståelse, at affattelsen omfatter hele stykket. Det samme gælder, hvis der indsættes flere punktummer som de første i et stykke.
Hvis et nyt punktum skal indsættes mellem to punktummer, bør følgende formulering anvendes:
»I § 45, stk. 1, (der forudsættes at indeholde flere punktummer) indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»… (2. pkt.) … .««
Hvis det nye punktum skal indsættes til sidst i stykket, anvendes den formulering, der er vist i følgende eksempler (hvor bestemmelserne består af henholdsvis et og tre punktummer):
»I § 40, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»…(2. og 3. pkt.) … .««
»I § 42 indsættes som 4. pkt.:
»…(4. pkt.) … .««