2.7.5.13. Ændring af en ikke-ikrafttrådt ændringsbekendtgørelse | Lovkvalitet

Hvis der undtagelsesvis måtte være behov for at foretage ændringer i en allerede udstedt ændringsbekendtgørelse, som endnu ikke er trådt i kraft, bør sådanne ændringer – medmindre disse knytter sig til ikrafttrædelses- eller overgangsbestemmelserne – som altovervejende hovedregel foretages ved at ændre de relevante bestemmelser i hovedbekendtgørelsen, hvorefter ændringsbekendtgørelsen, der endnu ikke er trådt i kraft, ophæves.

Ophævelsen af den ikke-ikrafttrådte ændringsbekendtgørelse kan ske ved, at der medtages en bestemmelse herom i den nye ændringsbekendtgørelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.1 om ophævelsesbestemmelser.

Back to top