Hvilken systematik, der skal vælges, må i første række bero på, hvordan der skabes det bedste overblik over reglerne i bekendtgørelsen. Systematikken må således afhænge af karakteren af de regler, bekendtgørelsen i det enkelte tilfælde skal indeholde. Det er derfor ikke muligt at opstille en fast »model« for systematisering af hovedbekendtgørelser.
Skal bekendtgørelsen indeholde en formålsbestemmelse, placeres denne i en af de første paragraffer. En formålsbestemmelse bør kun medtages, hvis der skønnes at være et væsentligt behov for det, og behovet ikke allerede er dækket af en eventuel formålsbestemmelse i hjemmelsloven.
Er det nødvendigt at afgrænse bekendtgørelsens anvendelsesområde, bør en regel herom i almindelighed placeres efter en eventuel formålsbestemmelse.
Umiddelbart herefter indsættes eventuelle bestemmelser, der angiver definitioner af de udtryk, der bruges i bekendtgørelsen. Der henvises om definitionsbestemmelser til pkt. 2.14.1.
Skal bekendtgørelsen indeholde en hovedregel og undtagelser herfra, bør hovedreglen placeres før undtagelsesreglerne, og undtagelsesreglerne bør placeres i de følgende punktummer, stykker eller paragraffer. Er undtagelsesbestemmelserne ikke placeret i samme stykke som hovedreglen, bør hovedreglen indeholde en henvisning til undtagelsesbestemmelserne. Dette kan ske ved, at der i hovedreglen f.eks. indsættes », jf. dog § …« eller »bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § …«. Indeholder hovedreglen en sådan henvisning, er det i almindelighed overflødigt i undtagelsesbestemmelserne at skrive »uanset § …« under henvisning til hovedreglen.
Kan en bekendtgørelses indhold opdeles i regler, der afgrænser borgernes, virksomhedernes m.v. rettigheder og pligter, og andre regler, der ikke på samme måde har betydning for borgernes muligheder for at indrette sig efter reglerne, f.eks. om sagsbehandling, vil det normalt være hensigtsmæssigt at placere reglerne om borgernes rettigheder og pligter før de andre regler.
Skal der indføres straffebestemmelser, bør disse indsættes til sidst i bekendtgørelsen umiddelbart inden bestemmelsen om ikrafttræden. Se om straffebestemmelser nærmere pkt. 2.14.3.
Regler om bekendtgørelsens ikrafttræden og ophævelse af andre bekendtgørelser samt virknings- og overgangsbestemmelser placeres sidst i bekendtgørelsen, dog før en eventuel territorialbestemmelse. Er overgangsreglerne af mere omfattende karakter, kan det ofte være hensigtsmæssigt at placere dem i en selvstændig paragraf, der følger umiddelbart efter reglerne om ikrafttræden og ophævelse af andre bekendtgørelser. Der henvises om ikrafttræden og virkning til pkt. 2.8, om ophævelse til pkt. 2.9 og om overgangsregler til pkt. 2.10.
Det er vigtigt at sikre sig, at der foretages de nødvendige konsekvensændringer i øvrige bekendtgørelser som følge af hovedbekendtgørelsen. Fritekstsøgning i Retsinformation er et nyttigt redskab, når det undersøges, om der er behov for sådanne konsekvensændringer. Er der behov for konsekvensændringer, bør ændringerne imidlertid ikke medtages i hovedbekendtgørelsen, men foretages ved særskilte bekendtgørelser. Der bør således i en hovedbekendtgørelse ikke medtages ændringer af andre bekendtgørelser. Ophævelse af hele bekendtgørelser kan derimod godt ske i en hovedbekendtgørelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.
Skal bekendtgørelsen indeholde en regel om, at den ikke gælder for Færøerne eller Grønland, indsættes denne regel om territorial gyldighed som den sidste paragraf i bekendtgørelsen. Der henvises om territorialbestemmelser til pkt. 2.11.
Det bemærkes, at det efter omstændighederne kan være hensigtsmæssigt at følge en anden systematik, f.eks. hvis der allerede findes beslægtede bekendtgørelser med en sådan anden systematik, og bekendtgørelserne må forventes at blive anvendt i sammenhæng.