I indledningen angives hjemlen til bekendtgørelsen. Angivelsen af hjemmelsloven bør omfatte lovens nummer, dato og titel samt de bestemmelser, der indeholder hjemlen til reglerne i bekendtgørelsen. Angivelsen af hjemmelsbestemmelserne bør være så præcis som mulig. Se følgende eksempel:
»I medfør af § … i lov nr. … af … om … fastsættes:«.
Er loven ændret, angives det kun i det omfang, ændringen har berørt hjemmelsbestemmelserne, og ændringsloven er trådt i kraft. Ændringsloven angives med nummer og dato, men uden titel. Se følgende eksempel:
»I medfør af § …. i lov nr. … af … om …, som ændret ved lov nr. … af … og lov nr. … af …, fastsættes:«.
Er der siden lovens indførelse udstedt en lovbekendtgørelse, angives dennes nummer og dato i stedet for lovens nummer og dato. Se følgende eksempel:
»I medfør af § …. i lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, fastsættes:«.
Endvidere nævnes kun de ændringslove, der er trådt i kraft, efter at lovbekendtgørelsen er udstedt, og som har berørt hjemmelsbestemmelserne. Se følgende eksempel:
»I medfør af § … i lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, som ændret ved lov nr. … af …, fastsættes:«.
Bestemmer hjemmelsloven, at der skal føres forhandling med eller indgås aftale med f.eks. en anden myndighed, før bekendtgørelsen udstedes, angives det i indledningen, at forhandlingen har fundet sted, eller at aftale er indgået. Se følgende eksempel:
»I medfør af § … i lov nr. … af … om … og efter forhandling med … fastsættes:«.
Derimod er det overflødigt at nævne, hvem der i øvrigt har været forhandlet m.v. med i forbindelse med bekendtgørelsens udarbejdelse.
Som det fremgår af pkt. 2.1, bør beslutningen om, at en kompetence generelt overlades f.eks. af en minister til en styrelse, altid angives i en bekendtgørelse. Udstedes denne delegationsbekendtgørelse i medfør af en lovbestemmelse, som giver mulighed for at overlade kompetencen til styrelsen, angives denne lovbestemmelse i delegationsbekendtgørelsens indledning. Udstedes delegationsbekendtgørelsen i medfør af den ulovbestemte adgang til at overlade kompetencen til en myndighed, der står i et underordnelsesforhold til ministeren (se herom pkt. 2.3), bør indledningen skrives efter følgende eksempel:
»I medfør af den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed fastsættes:«.
I indledningen til bekendtgørelser, som styrelsen m.v. efterfølgende udsteder i medfør af den overladte kompetence, bør delegationsbekendtgørelsen nævnes. Se følgende eksempel:
»I medfør af § … i lov nr. … af … om … fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § … i bekendtgørelse nr. … af … om …:«.
Det angives derimod ikke i indledningen, hvis en minister har overladt det til en embedsmand i sit departement at underskrive bekendtgørelsen, eller hvis chefen for f.eks. en styrelse har overladt det til en medarbejder at underskrive. Dette vil i stedet fremgå af underskriften, jf. pkt. 2.13.
Udstedes en bekendtgørelse med hjemmel i en forordning (se herom pkt. 2.3), bør den relevante hjemmel i forordningen nævnes i indledningen. Se følgende eksempel:
»I medfør af artikel … i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … af … om … fastsættes:«.
En forordning skal derimod ikke nævnes i indledningen til en bekendtgørelse, som fastsætter supplerende bestemmelser til forordningen.
I indledningen til en bekendtgørelse, der indeholder regler om straf, skal den eller de bestemmelser i loven, der giver hjemmel til straffebestemmelserne i bekendtgørelsen, angives. Sådanne lovbestemmelser har i nyere love typisk følgende eller en lignende formulering: »I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde [eller fængsel indtil … ] for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«
I ældre love, det vil sige love fra før omkring 1960, er der normalt i selve loven fastsat straf for overtrædelse af de forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven. I disse tilfælde nævnes lovens straffebestemmelse ikke i indledningen. I stedet bør der i bekendtgørelsen optages en henvisning til lovens straffebestemmelse med en gengivelse af dennes indhold. Der henvises nærmere til pkt. 2.14.3.1.
Hjemmelslovens bestemmelse om, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, bør heller ikke medtages i indledningen til bekendtgørelsen. I stedet medtages der i bekendtgørelsen en bestemmelse, der gengiver lovens regel om juridiske personers strafansvar. Der henvises nærmere til pkt. 2.14.3.7.
Indledningen bør ikke indeholde andet end det, der anført ovenfor. Der bør således ikke redegøres for baggrunden for bekendtgørelsens udstedelse. Er der behov for at redegøre herfor, bør der udsendes en skrivelse til de mest interesserede adressater, en pressemeddelelse eller en vejledning herom, eventuelt sammen med bekendtgørelsen.
En afgrænsning af bekendtgørelsens anvendelsesområde bør aldrig ske i indledningen. Er der behov for at fastlægge bekendtgørelsens anvendelsesområde, bør det ske i en paragraf om bekendtgørelsens anvendelsesområde. Afgrænsningen kan endvidere i nogle tilfælde foretages ved hjælp af bekendtgørelsens titel.
En bekendtgørelse, der udelukkende ophæver en (eller flere) bekendtgørelse(r), skal ikke have nogen indledning.