Titlen skal i første række i en overskuelig form give information til den, der søger oplysninger om retsregler vedrørende et givet emne. Titlen bør derfor være dækkende for indholdet af bekendtgørelsen eller i hvert fald dens hovedindhold. Samtidig bør titlen være kortfattet af hensyn til overskueligheden.
Titlen indledes altid således:
»Bekendtgørelse om …«.
Man bør i videst muligt omfang anvende korte ord frem for lange.
Det bør endvidere sikres, at der ikke er andre gældende bekendtgørelser med samme titel.
Der anføres ingen undertitel til bekendtgørelsen.
For at opnå den kortest mulige titel bør overflødige ord undgås. Det er f.eks. overflødigt at angive, hvem der har udstedt bekendtgørelsen, og i almindelighed også, hvilken lov der giver hjemmel til bekendtgørelsen.
Er det ikke muligt at udforme en titel, der er dækkende og samtidig kortfattet, kan hovedindholdet nævnes med tilføjelsen »m.v.« som en orientering til læseren om, at bekendtgørelsen rummer mere, end titlen umiddelbart angiver.
En for udbredt anvendelse af tilføjelsen »m.v.« medfører imidlertid, at den generelle overskuelighed, som titlen skulle give, ikke opnås. Derfor bør »m.v.« kun anføres i titlen, hvis bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der klart falder uden for det, der omfattes af titlen i øvrigt, og disse bestemmelser er af en vis betydning.
Kun helt undtagelsesvis bør bekendtgørelsen forsynes med en populærtitel i parentes til sidst i titlen og da kun, hvor det ikke er muligt at finde en kort, dækkende titel, hvor det må forventes, at den lange titel ikke vil blive almindeligt anvendt, og hvor det er muligt at finde en egnet populærtitel. I givet fald bør populærtitlen anvendes ved efterfølgende henvisninger til bekendtgørelsen.
Ved udformningen af titlen skal man være opmærksom på, at titlen efter omstændighederne kan få betydning for fortolkningen, når anvendelsesområdet for bekendtgørelsen skal fastlægges. Det er derfor også af denne grund vigtigt, at titlen ikke bliver misvisende i forhold til indholdet af bekendtgørelsen.
Er det ikke muligt at udforme en titel, der er kortfattet og samtidig helt præcist angiver bekendtgørelsens anvendelsesområde, bør man udforme en kort og måske mindre præcis titel og foretage den nødvendige afgrænsning i en paragraf om bekendtgørelsens anvendelsesområde. Mens f.eks. titlen til en bekendtgørelse om forbud mod fiskeri i et enkelt område kan udformes således: »Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri i …«, kan titlen til en bekendtgørelse om forbud mod fiskeri i en række områder udformes således: »Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri i visse områder«. Samtidig udformes bestemmelsen om anvendelsesområdet således: »Bekendtgørelsen finder anvendelse på fiskeri i …«.
Hvis en bekendtgørelse alene ophæver en anden bekendtgørelse, indledes bekendtgørelsens titel således:
»Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om … «.
Ophæver bekendtgørelsen flere bekendtgørelser, skrives disse i titlen. Hvis titlen bliver for omfattende, kan eksempelvis følgende formulering dog anvendes:
»Bekendtgørelse om ophævelse af visse bekendtgørelser på [X-ministeriets] område«.
Det kan i en lov bestemmes, at vedkommende minister fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden eller tidspunktet for ikrafttræden af bestemte paragraffer m.v. i loven. Tidspunktet fastsættes i givet fald af ministeren ved en ikrafttrædelsesbekendtgørelse. En ikrafttrædelsesbekendtgørelses titel formuleres således:
»Bekendtgørelse om ikrafttræden af [§ … i] lov om … «.
Det bemærkes, at hvis der er tale om en ændringslov, bør lovens undertitel også nævnes i ovenstående eksempel.
I titlen til bekendtgørelser, der gennemfører EU-direktiver, gengiver bestemmelser fra EU-forordninger eller skal notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet, indsættes en EU-notehenvisning. Der henvises om sådanne notehenvisninger til pkt. 2.14.7.4.