Udkast til lovforslag skal forelægges for Justitsministeriet med henblik på lovteknisk gennemgang. Ordningen gælder dog ikke forslag til finanslove og tillægsbevillingslove.
Udkastet til lovforslag bør sendes til Justitsministeriet til orientering samtidig med, at udkastet sendes i offentlig høring. Udkastet sendes til lovkvalitetskontoret@jm.dk. Det bør fremgå, at der er tale om et udkast til lovforslag, som er sendt i offentlig høring.
Justitsministeriet foretager først lovteknisk gennemgang af et udkast til lovforslag, når det er fremsendt i endelig udgave, det vil sige, når udkastet har været i offentlig høring, og der er foretaget de eventuelle rettelser og justeringer, som høringen måtte give anledning til. Der skal inden fremsendelsen være foretaget en grundig korrekturlæsning af udkastet.
Udkastet til lovforslag bør som udgangspunkt sendes til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet senest 14 dage (fratrukket eventuelle helligdage, ferier m.v.) før det tidspunkt, hvor det pågældende fagministerium ønsker den lovtekniske tilbagemelding.
Hvis udkastet til lovforslag er særligt omfattende (det vil sige omkring 150 sider eller derover) eller rejser mere principielle eller vanskelige spørgsmål, bør fremsendelsen dog så vidt muligt ske tidligere. I tilfælde, hvor fagministeriet forventer, at fristen på 14 dage ikke vil kunne overholdes, bør der hurtigst muligt rettes henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at aftale den nærmere procedure.
Udkast til lovforslag til lovteknisk gennemgang sendes – medmindre andet konkret er aftalt med en medarbejder i Justitsministeriet – til lovkvalitetskontoret@jm.dk med udtrykkelig angivelse af, at der er tale om et udkast til lovforslag til lovteknisk gennemgang. Det bør fremgå af fagministeriets anmodning, på hvilken dato lovforslaget forventes fremsat, og til hvem Justitsministeriets lovtekniske tilbagemelding kan ske. Er fagministeriet opmærksomt på, at der knytter sig særlige problemstillinger til lovforslaget, bør også sådanne problemstillinger omtales senest ved fremsendelsen af udkastet til Justitsministeriet. Hvis udkastet til lovforslag eller dele af udkastet har været drøftet med Justitsministeriet forud for den lovtekniske gennemgang, bør dette endvidere oplyses ved fremsendelse af udkastet til lovteknisk gennemgang.
Hvis der undtagelsesvis måtte være behov for, at den lovtekniske tilbagemelding sker med kort varsel, skal der rettes telefonisk henvendelse til Justitsministeriets Lovkvalitetskontor hurtigst muligt og senest samtidig med fagministeriets fremsendelse af udkastet til lovforslag.
Efter modtagelsen af udkastet til lovforslag retter Justitsministeriet henvendelse til den sagsbehandler i fagministeriet, som er angivet som kontaktperson, med henblik på at informere om det videre forløb, herunder med en angivelse af, hvornår Justitsministeriet forventer at kunne give den lovtekniske tilbagemelding. Den lovtekniske tilbagemelding gives normalt telefonisk eller på et virtuelt møde.
Formålet med den lovtekniske gennemgang i Justitsministeriet er at vurdere udkastet til lovforslag i forhold til regler og principper, der ikke i første række er knyttet til det pågældende særområde, men som har en mere almindelig og tværgående karakter. I korthed angår gennemgangen to forhold:
For det første foretages der en teknisk gennemgang af udkastet til lovforslag. Det undersøges f.eks., om udkastet sprogligt er affattet i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, herunder om det er tilstrækkeligt klart og forståeligt, om opdelingen i paragraffer og kapitler m.v. er hensigtsmæssig, og om bemærkningerne til lovforslaget er fyldestgørende.
For det andet foretages der en indholdsmæssig gennemgang af udkastet til lovforslag. Udkastet bedømmes i forhold til f.eks. grundloven, dennes grundsætninger og almindelige retsprincipper, EU-retten og centrale tværgående love, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven, retsplejeloven, straffeloven og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Også forholdet til generelle internationale menneskerettighedskonventioner vurderes i relevant omfang.
Der foretages i almindelighed ingen vurdering af, om udkastet til lovforslag er i overensstemmelse med de retsprincipper m.v., der særligt gælder på det pågældende retsområde. Det undersøges heller ikke, om udkastet stemmer overens med særlige folkeretlige regler og konventioner på området.
Endvidere kan det ikke forventes undersøgt, om den konkrete tekniske udmøntning af navnlig udkast til forslag til ændringslove er korrekt. Det kan således bl.a. ikke forventes undersøgt, om der f.eks. er behov for konsekvensændringer i lovens øvrige bestemmelser eller i andre love som følge af de foreslåede ændringer, eller om den konkrete formulering af udkastet til ændringslovforslag er korrekt afpasset efter den eller de bestemmelser i den gældende lov, som forslaget vedrører.
Spørgsmål, der særligt er knyttet til det pågældende fagministeriums egen lovgivning og sagsområde, må fagministeriet således i almindelighed selv stå inde for, idet Justitsministeriet i almindelighed ikke har et detaljeret kendskab til de retsområder, som fagministeriernes lovforslag vedrører.
Det må på den baggrund understreges, at det i første række er fagministeriernes ansvar at sikre, at lovgivningen har den fornødne kvalitet. Velfungerende og gennemtænkt lovgivning kan kun opnås, hvis der er den fornødne lovtekniske sagkundskab og opmærksomhed til stede i de fagministerier, der udarbejder lovforslagene. Det er derfor vigtigt, at de lovtekniske enheder, som er oprettet i disse fagministerier, har de ressourcer og kompetencer, som er nødvendige for at løse denne opgave.