8.1.1. Finansministeriet | Lovkvalitet

Vil lovforslaget have væsentlige økonomiske, implementerings- eller personalemæssige konsekvenser for stat, kommuner eller regioner, bør den påtænkte løsning tages op med Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. Udkastet til lovforslag bør således forelægges for Finansministeriet, inden udkastet præsenteres for eksterne parter. I den forbindelse skal der desuden tages stilling til, om lovforslaget skal forelægges for regeringens økonomiudvalg.

Udkast til lovforslag, som fagministeriet vurderer indebærer implementeringskonsekvenser for det offentlige, forelægges for Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. Udkastet sendes til klarlovgivning@digst.dk.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige beskrives i det obligatoriske punkt herom i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises nærmere til pkt. 4.2.7.

Der henvises endvidere til pkt. 7.14 om digitaliseringsklar lovgivning og til Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning, som kan findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, digst.dk, under »Digital Transformation«/»Digitaliseringsklar lovgivning«/»Vejledning«/»Vejledninger« eller på:

https://digst.dk/digital-transformation/digitaliseringsklar-lovgivning/vejledning/vejledninger/.

Det bemærkes, at det følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), at der ved ændring i udgifts- eller opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner samt ved ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og regionernes virksomhed skal ske en regulering af det generelle statstilskud (bloktilskuddet) til kommuner og regioner for de økonomiske konsekvenser heraf. For en nærmere beskrivelse af Det Udvidede Totalbalanceprincip henvises til vejledning nr. 63 af 9 oktober 2007 om det udvidede totalbalanceprincip (DUT):

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2007/63.

Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering omfatter overordnet to elementer. Dels konsekvenserne på samfundsniveau og dels konsekvenserne for de virksomheder, der berøres af lovforslaget. De erhvervsøkonomiske konsekvenser på samfundsniveau omfatter afledte effekter i økonomien som helhed og strukturelle BNP-effekter. Der er krav om at foretage en vurdering af forslagets virkninger på det strukturelle BNP, hvis de direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser overstiger 50 mio. kr., eller hvis virkningen på strukturelt BNP vurderes at være større end 100 mio. kr. Finansministeriet er ansvarligt for beregning af BNP-effekter. Der er dog visse undtagelser på skatte- og afgiftsområdet. Finansministeriet kontaktes så vidt muligt 4 uger før den offentlige høring med henblik på beregning af BNP-effekter, ligesom Finansministeriet kan være behjælpeligt med vurderingen af eventuelle afledte effekter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet beskrives i det obligatoriske punkt herom i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises nærmere til pkt. 4.2.8.

Back to top