Som nærmere beskrevet under pkt. 11.2 skal et lovforslag stadfæstes, når det er endeligt vedtaget af Folketinget, jf. grundlovens § 22, 1. pkt.
Stadfæstelse skal efter grundloven ske inden 30 dage efter vedtagelsen. Omvendt kan stadfæstelse normalt ikke ske inden for de første 3 søgnedage (herunder lørdage) efter lovforslagets vedtagelse. Det skyldes, at et mindretal i Folketinget inden for denne frist som udgangspunkt kan begære folkeafstemning om lovforslaget. Vedtages lovforslaget således torsdag, kan stadfæstelse normalt først ske tirsdag i ugen efter. Det nævnte gælder dog ikke lovforslag, som efter grundlovens § 42, stk. 6, ikke kan undergives folkeafstemning.
Foreligger der et særdeles påtrængende tilfælde, og indeholder lovforslaget en særlig bestemmelse herom, kan forslaget imidlertid stadfæstes straks efter vedtagelsen, jf. grundlovens § 42, stk. 7. Det bemærkes, at der for lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom gælder en særlig regel i grundlovens § 73, stk. 2, som indebærer, at sådanne lovforslag – selv om de ifølge grundlovens § 42, stk. 6, ikke kan undergives folkeafstemning – ikke kan stadfæstes før udløbet af fristen på 3 søgnedage.
En bestemmelse om, at et lovforslag kan straksstadfæstes, placeres i givet fald i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse. Følgende formulering bør anvendes:
»Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.«
Der bør i bemærkningerne til bestemmelsen redegøres for begrundelsen for, at der foreligger et særdeles påtrængende tilfælde, se f.eks. bemærkningerne til § 2, stk. 2, i forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ophævelse af 60/40-støtteordningen for solcelleanlæg), jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 185 som fremsat.
Hvis det foreslås, at lovforslaget skal kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse, kommer det typisk også på tale at medtage en ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Der henvises herom til pkt. 3.5.1.3.