Straffesager efterforskes som udgangspunkt af politiet, hvorefter anklagemyndigheden, hvis der er grundlag for det, rejser tiltale ved domstolene, som træffer afgørelse om skyldsspørgsmålet og fastsætter straffen.
Retsplejeloven indeholder en særdeles omfattende regulering af behandlingen af straffesager, der bl.a. tilsigter at beskytte retssikkerheden for den sigtede. Loven giver mulighed for, at anklagemyndigheden i visse tilfælde kan afgøre straffesager ved et bødeforelæg. Anklagemyndigheden kan således i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1.
Bødeforelægsordninger er i et vist omfang blevet indført i særlovgivningen, så den myndighed, der i øvrigt administrerer området, ved nærmere afgrænsede overtrædelser kan udstede administrative bødeforelæg.
Da sådanne ordninger indebærer, at særmyndigheden – forudsat at den pågældende erklærer sig skyldig og rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde – får adgang til ved bødeforelæg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndigheden og domstolene involveres, tilsiger væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, at en række bestemte betingelser er opfyldt.
Særmyndigheder bør således alene have adgang til at udstede bødeforelæg ved overtrædelse af nærmere angivne straffebestemmelser, når overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast.
Overtrædelserne bør således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, bør være uden skønsmæssige elementer af betydning.
Da en adgang til at udstede administrative bødeforelæg er en indgribende beføjelse, bør omfanget af en sådan beføjelse som udgangspunkt i øvrigt fastlægges direkte i lovteksten.
Det bør desuden fremgå af lovhjemlen til at udstede sådanne bødeforelæg, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Det bør endvidere fremgå, at videre strafforfølgning bortfalder, hvis bøden vedtages, og at vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Der bør i lovforslagets bemærkninger derudover som udgangspunkt tages stilling til, hvad normalbødestraffen skal være, herunder om bødeniveauet skal være det samme for fysiske og juridiske personer, og hvad bøden skal fastsættes til i gentagelsestilfælde. Hvor det er relevant, bør der endvidere tages stilling til, hvad bøden skal fastsættes til, når der er flere forhold til samtidig pådømmelse, og om der skal gælde et loft for antallet af overtrædelser til samtidig pådømmelse, som kan afgøres ved administrative bødeforelæg. Der henvises om regulering af strafniveauet til pkt. 7.6.3. En ordning med administrative bødeforelæg vil skulle fastlægges efter forhandling med Justitsministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten før fremsættelse af et lovforslag.