Ny lovgivning skal være digitaliseringsklar. Digitaliseringsklar lovgivning skal skabe grundlaget for en mere tidssvarende og sammenhængende offentlig forvaltning, som understøtter, at ressourcerne anvendes der, hvor det giver størst værdi for borgere, virksomheder m.v. og bidrager til en mere brugervenlig, lettilgængelig og transparent offentlig sektor, som understøtter den enkeltes retssikkerhed. Digitaliseringsklar lovgivning handler kort sagt om at sikre, at lovgivningen passer til det digitale samfund, som Danmark er.
Både forslag til hovedlove og ændringslove samt nye administrative forskrifter, navnlig bekendtgørelser, skal være digitaliseringsklar. Desuden bør det ved væsentlige ændringer i gældende lovgivning overvejes, om det er relevant at foretage en mere grundlæggende revision af hovedlovgivningen med henblik på at gøre den digitaliseringsklar.
Lovgivningen er digitaliseringsklar, hvis lovgivningen er udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, samt hvis lovforslagets implementeringskonsekvenser for det offentlige er beskrevet i det obligatoriske punkt om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige i lovforslagets almindelige bemærkninger.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er:
- Enkle og klare regler. Lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder. Enkle og klare regler er nemme at forvalte og bidrager til en mere ensartet administration og digital understøttelse.
- Digital kommunikation. Lovgivningen skal understøtte digital kommunikation med borgere og virksomheder. For de borgere og virksomheder, som ikke kan bruge digitale løsninger, skal der fortsat tilbydes andre løsninger.
- Muliggør automatisk sagsbehandling. Lovgivningen skal understøtte, at administrationen af lovgivningen kan ske helt eller delvis digitalt og under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det indebærer bl.a., at lovgivningen i udgangspunktet udformes, så der anvendes objektive kriterier, hvor det er hensigtsmæssigt.
- Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data. Data og begreber skal så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder.
- Tryg og sikker datahåndtering. En høj grad af digitalisering forudsætter, at datasikkerhed prioriteres højt. Derfor bør der i det lovforberedende arbejde være fokus på, om ny lovgivning giver anledning til særlige opmærksomhedspunkter i forhold til en tryg og sikker håndtering af borgernes og virksomhedernes data.
- Anvendelse af offentlig infrastruktur. Lovgivningen skal tage højde for, at det er muligt at anvende eksisterende offentlig it-infrastruktur som f.eks. MitID, Digital Post, NemKonto og eIndkomst.
- Forebygger snyd og fejl. Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Fagministeriet skal gennemføre en konsekvensvurdering af lovforslagets implementeringskonsekvenser. Det omfatter også forholdet til principperne for digitaliseringsklar lovgivning. De offentlige implementeringskonsekvenser skal fremgå af det obligatoriske punkt om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises nærmere til pkt. 4.2.7.
Derudover skal betydningen for borgerne vurderes. Eventuelle konsekvenser for borgerne beskrives dog under det obligatoriske punkt om administrative konsekvenser for borgerne i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises herom til pkt. 4.2.9.
Udkast til lovforslag, som fagministeriet vurderer indebærer implementeringskonsekvenser, sendes til Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning (klarlovgivning@digst.dk) så vidt muligt 6 uger før offentlig høring. Der henvises om forelæggelse for Digitaliseringsstyrelsen nærmere til pkt. 8.1.1.
For en uddybende beskrivelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning henvises til vejledning om digitaliseringsklar lovgivning. Vejledningen beskriver bl.a., hvordan digitalisering og implementering kan indtænkes i udkast til lovforslag. Derudover indeholder vejledningen en række konkrete eksempler på, hvordan digitalisering på forskellige lovområder er indtænkt i lovforslag. Til sidst i vejledningen er der desuden indsat et uddrag af Justitsministeriets notat om forvaltningsretlige krav til offentlige it-løsninger, som beskriver, hvilke forvaltningsretlige problemstillinger der kan være grund til at være opmærksom på ved indførelsen af digital sagsbehandling. Vejledningen kan findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, digst.dk, under »Digital transformation«/»Digitaliseringsklar lovgivning«/»Vejledning«/»vejledninger« eller på:
https://digst.dk/digital-transformation/digitaliseringsklar-lovgivning/vejledning/vejledninger/.