Efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., kan regeringen ikke uden Folketingets samtykke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning.
Undertiden indhentes Folketingets samtykke til indgåelse af traktater m.v. efter grundlovens § 19 ved, at der fremsættes forslag til den lovgivning, som er nødvendig til opfyldelse af den pågældende traktat. Det bør i sådanne tilfælde udtrykkeligt fremgå af lovforslagets bemærkninger, herunder af lovforslagets indledning, at Folketingets vedtagelse af lovforslaget samtidig indebærer, at der gives samtykke til, at regeringen indgår eller tiltræder en traktat.
Det bør endvidere oplyses, om regeringen planlægger at tage eventuelle forbehold til traktaten, og om regeringen planlægger at acceptere eller ikke acceptere eventuelle klageprocedurer eller andre internationale mekanismer. Endelig bør det fremgå af bemærkningerne, hvorledes den danske retstilstand i øvrigt lever op til traktatens krav.
Som eksempel kan der henvises til pkt. 1 og 2.2.4 i forslag til lov om ændring af retsplejeloven, Bruxelles I-loven og forskellige andre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingsaftalekonventionen m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 149 som fremsat.
Det bemærkes, at indhentelse af Folketingets samtykke også kan være påkrævet, hvis der i forbindelse med en lovændring påtænkes opsigelse af en mellemfolkelig overenskomst, herunder en traktat, idet regeringen ifølge grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt., ikke uden Folketingets samtykke kan opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med Folketingets samtykke.
Der henvises i øvrigt til Udenrigsministeriets vejledning nr. 9575 af 6. juli 2018 vedrørende traktatindgåelse, herunder om fremgangsmåden ved indhentelse af Folketingets samtykke samt om valgfrihed mellem ratifikation, godkendelse m.v. Vejledningen kan findes her: