Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at tidsbegrænse en lovs eller bestemmelses gyldighedsperiode (betegnet som udløbsbestemmelse, ophørsklausul eller solnedgangsklausul).
En udløbsbestemmelse kan være relevant i de tilfælde, hvor loven eller bestemmelsen er begrundet i særlige forhold, som ikke kan forventes at bestå i længere tid. Det vil da være hensigtsmæssigt med en udløbsbestemmelse med henblik på at undgå, at lovgivningen fortsætter på ubestemt tid, og for at reducere den samlede mængde af regulering.
Eksempelvis bør brugen af en udløbsbestemmelse overvejes, hvis der ved lov skal nedsættes råd og nævn, der har en tidsbegrænset horisont. Det kan f.eks. også være relevant at overveje en udløbsbestemmelse ved indførelse af konkurrencebegrænsende regler, idet markedssituationen og forudsætningerne for indførelsen af reglerne kan ændres og således senere overflødiggøre regulering.
I praksis kan også hensyn af bl.a. politisk karakter i visse tilfælde føre til, at der indsættes en udløbsbestemmelse.
Det fremgår af pkt. 7.1 i regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022, at regeringen vil give hastebehandlede lovforslag en solnedgangsklausul (udløbsbestemmelse) på 6 måneder, hvis det tjener saglige formål.
Herudover bemærkes det, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen den 24. marts 2021 afgav en beretning om hastebehandling af regeringens lovforslag (Folketingstidende 2020-21, tillæg B, beretning nr. 15), hvor spørgsmålet om solnedgangsklausuler i hastelovforslag også omtales.
Der bør generelt – medmindre der er tale om hastelovforslag – udvises forsigtighed med at indsætte udløbsbestemmelser i lovgivningen.
For det første kan en udløbsbestemmelse skabe usikkerhed hos berørte borgere, virksomheder m.v. om, hvilken retstilstand der vil gælde efter gyldighedsperiodens ophør. For det andet forudsætter en udløbsbestemmelse, at fagministeriet har fuldt overblik over, hvilken lovgivning der i givet fald udløber hvornår, så der om nødvendigt kan tages nye initiativer inden gyldighedsperiodens udløb. For det tredje kan internationale forpligtelser medføre, at det ikke er muligt at indsætte en udløbsbestemmelse, f.eks. fordi det med lovforslaget foreslås at implementere et EU-direktiv.
Medtages der en udløbsbestemmelse, placeres denne bestemmelse til sidst i loven, dog før eventuelle bestemmelser om lovens territoriale gyldighedsområde.
I et forslag til hovedlov bør udløbsbestemmelsen formuleres således:
»[Loven]/[§§ …] ophæves den [udløbsdato].«
Loven eller de pågældende bestemmelser i loven ophæves herefter automatisk ved begyndelsen af døgnet på den dato, der er angivet som udløbsdato.
Skal udløbsbestemmelsen gælde for regler, der indføres med en ændringslov, udformes udløbsbestemmelsen som en ophævelse af den eller de pågældende bestemmelser i den hovedlov, som ændres med ændringsloven. Udløbsbestemmelsen udformes således ikke som en ophævelse af ændringsloven. Det skyldes, at ændringerne, når ændringsloven er trådt i kraft, bliver en del af hovedloven. Det er herefter hovedloven i den form, den har fået med ændringsloven, der skal ændres. En udløbsbestemmelse i en ændringslov bør formuleres således:
»§ … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. …, ophæves den [udløbsdato].«
De ændringer, der ønskes tidsbegrænset med en udløbsbestemmelse, vil skulle indsættes som nye bestemmelser i selvstændige paragraffer, stykker, numre m.v. i den hovedlov, der ændres, så bestemmelserne kan falde bort på ophævelsestidspunktet, uden at der derved opstår huller i den tilbageværende del af hovedloven. Af samme grund bør sådanne stykker, numre m.v. som udgangspunkt placeres sidst i en række, så der heller ikke opstår huller i rækken af stykker, numre m.v. efter ophævelsen. De ændringer, der ønskes tidsbegrænset med en udløbsbestemmelse, vil ikke kunne bestå af f.eks. ændringer af enkelte ord i en bestemmelse. I dette tilfælde er der ikke noget at ophæve, medmindre hele den paragraf eller det stykke, nummer m.v., som ordet står i, ophæves.
Det bemærkes, at ændringer af f.eks. enkelte ord i en bestemmelse kan gøres tidsbegrænsede ved at nyaffatte den bestemmelse, der ændres, med bestemmelsens oprindelige ordlyd og fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for nyaffattelsen til det tidspunkt, hvor de tidsbegrænsede ændringer ikke længere skal være gældende. I så fald indsættes der ikke en udløbsbestemmelse. Sådanne ændringer bør formuleres efter følgende eksempel:
»1. I § 10 ændres »anmeldte virksomheder« til: »registrerede virksomheder«.
2. § 10 affattes således:
»§ 10. Tilskud efter § 7 udbetales til anmeldte virksomheder.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2025.«
Et forslag til en hovedlov kan også indeholde ændringer af andre love (se herom pkt. 3.3.2). Skal både hovedloven og ændringerne af andre love i sådanne tilfælde tidsbegrænses, udformes udløbsbestemmelsen for hovedloven efter retningslinjerne for udløbsbestemmelser i hovedlove og udløbsbestemmelsen for ændringerne af andre love efter retningslinjerne for udløbsbestemmelser i ændringslove.
De specielle bemærkninger til en udløbsbestemmelse kan eksempelvis formuleres efter følgende model:
»Det foreslås i stk. …, at [loven]/[§ …]/[§ … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. …,] ophæves den [udløbsdato].
Dette vil indebære, at de foreslåede regler om … automatisk ophæves den [dato], medmindre reglernes gyldighedsperiode forinden forlænges ved lov. [Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af reglerne foretages en vurdering af [omfanget af reglernes anvendelse], [reglernes effektivitet], [deres konsekvenser for retssikkerheden] og [andre landes erfaringer]].«
Det bemærkes, at det vil afhænge af det konkrete lovforslag, om den ovennævnte forudsætning i eksemplet på formulering om, at der forud for en eventuel videreførelse foretages en vurdering af reglerne, bør medtages. Det vil også afhænge af det konkrete lovforslag, hvad vurderingen i givet fald bør omfatte. Ved udløbsbestemmelser i både forslag til hovedlove og ændringslove bør det – ligesom når regler i øvrigt ophæves – overvejes, om der er behov for overgangsregler. Det bør således overvejes, hvilke tvivlsspørgsmål der kan opstå, når de pågældende regler falder bort som følge af udløbsbestemmelsen. Skal f.eks. ansøgninger, der er indgivet før udløbsdatoen, men endnu ikke færdigbehandlet, afgøres efter de tidligere gældende regler, selv om disse regler på dette tidspunkt er ophævet af udløbsbestemmelsen? Der henvises om overgangsregler til pkt. 3.7.