Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse, hvorefter der i et nærmere angivet folketingsår skal fremsættes forslag om revision af de regler, der indføres med loven.
En revisionsbestemmelse kan anvendes, hvor det må forventes, at der efter nogen tid kan være behov for at overveje, om der i lyset af indhentede erfaringer m.v. vil være anledning til at ændre eller justere lovens bestemmelser.
Der kan f.eks. være tale om, at den pågældende lov efter sit indhold har karakter af en forsøgsordning, som efter et vist tidsrum bør tages op til fornyet overvejelse. I praksis kan også hensyn af bl.a. politisk karakter i visse tilfælde føre til, at der indsættes en revisionsbestemmelse.
En revisionsbestemmelse i et forslag til en hovedlov bør formuleres efter følgende model:
»X-ministeren fremsætter i folketingsåret … forslag om revision af [loven]/[§ …].«
Når en ændringslov er trådt i kraft, bliver de ændringer, der foretages med ændringsloven, en del af hovedloven. Det er herefter reglerne i hovedloven og ikke ændringsloven, der skal revideres. Revisionsbestemmelsen i et forslag til en ændringslov bør derfor formuleres efter følgende model:
»X-ministeren fremsætter i folketingsåret … forslag om revision af de regler, der indføres med [denne lov]/[denne lovs § …, nr. …].«
Medtages der en revisionsbestemmelse, placeres denne bestemmelse til sidst i loven, dog før eventuelle bestemmelser om lovens territoriale gyldighedsområde.
De specielle bemærkninger til en revisionsbestemmelse kan eksempelvis formuleres efter følgende model:
»Ordningen med … vil være en [nyskabelse] i forhold til den gældende retstilstand. …
X-ministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at ordningen evalueres … år efter dens iværksættelse.
Med § … foreslås det derfor, at x-ministeren i folketingsåret … fremsætter forslag om revision af … .
Bestemmelsen vil indebære, at ordningen i folketingsåret … skal tages op til fornyet overvejelse.«