Visse love har en generel og tværgående karakter. Offentlighedsloven gælder f.eks. for al virksomhed i den offentlige forvaltning, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven eller lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger gælder bl.a. for al behandling af personoplysninger, som foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og forvaltningslovens centrale bestemmelser om partsbeføjelser gælder for alle afgørelsessager i forvaltningen. Straffelovens almindelige del finder anvendelse også på overtrædelser af særlovgivningen. Det samme gælder retsplejelovens regler om efterforskning af strafbare forhold m.v.
Heri ligger, at de nævnte regler fra lovgivningsmagtens side er udtryk for generelle principper og afvejninger. Lovene bygger på indgående forarbejder og er indarbejdet i myndighedernes praksis og i vidt omfang i befolkningens retsbevidsthed.
Der må derfor i almindelighed udvises tilbageholdenhed med på særlige områder at fravige disse regler.
Erfaringen synes at vise, at der sjældent er væsentlige reelle behov for sådanne fravigelser, og at rækkevidden heraf ofte ikke lader sig overskue i tilstrækkelig grad. Hertil kommer, at der i givet fald let rejser sig spørgsmål om at undergive også andre retsområder den samme – eller måske en helt anden – specialregulering. Virkningen heraf vil på længere sigt kunne være, at f.eks. spørgsmålet om offentlighed i forvaltningen ikke – som tilsigtet ved offentlighedsloven – er undergivet en ensartet regulering, men opløst i enkeltregler uden indbyrdes sammenhæng.
Dette udelukker selvsagt ikke, at der på konkrete områder kan være et væsentligt behov for specialregulering af de nævnte spørgsmål. I sådanne tilfælde må der imidlertid stilles krav om, at der i lovforslagets bemærkninger angives en udførlig begrundelse herfor samt redegøres for, på hvilke nærmere punkter den retsstilling, som følger af den generelle lovgivning, fraviges. Hvis den generelle lovgivning, der foreslås fraveget, hører under et andet ministeriums ressort, bør dette ministerium som udgangspunkt inddrages i udarbejdelsen af udkastet til lovforslaget.
Det anførte tager sigte på fravigelser af generelle lovbestemte ordninger. Tilsvarende spørgsmål kan efter omstændighederne opstå, hvor der er tale om fravigelser af almindelige uskrevne retsprincipper. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der opstår spørgsmål om at fastsætte særregler om forvaltningens pligt til sagsoplysning eller om at fravige almindelige formueretlige grundsætninger om eksempelvis modregning eller almindelige erstatningsretlige principper.