Finder det offentlige, at der består et pengekrav over for private, er det principielle udgangspunkt – hvis den pågældende ikke betaler frivilligt – at kravet må gøres gældende ved domstolene efter retsplejelovens regler. Dommen kan herefter, hvis den ikke opfyldes frivilligt, danne grundlag for udlæg i fogedretten, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1.
Restanceinddrivelsesmyndigheden, der med enkelte undtagelser inddriver alle typer af gæld til det offentlige, har imidlertid udpantningsret for de fleste af de fordringer, som er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Udpantningsretten betyder, at det ikke er nødvendigt med en dom for kravet, men at kravet umiddelbart kan inddrives gennem udlæg.
Udpantningsret er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige og billig for den pågældende borger. Heri ligger imidlertid også, at der i almindelighed foretages en væsentligt mere summarisk prøvelse af kravets berettigelse end under en civil retssag ved de almindelige domstole.
Af retssikkerhedsmæssige grunde bør udpantningsret derfor normalt alene tillægges offentlige myndigheder – og som hovedregel restanceinddrivelsesmyndigheden – for så vidt angår krav, som kun undtagelsesvis må forventes at give anledning til bevismæssige eller retlige tvister.
Alle typer af krav, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, er tillagt udpantningsret i medfør af lovens § 11, medmindre andet følger af lovens bilag 1. I bilag 1 undtages civilretlige fordringer som udgangspunkt fra adgangen til at foretage udpantning. Der er dog udpantningsret for enkelte civilretlige fordringer. Det gælder bl.a. civilretlige fordringer, der ifølge lovgivningen tilkommer en fordringshaver omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet det dog er en forudsætning, at de betingelser, der ifølge den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer fordringshaver, er opfyldt. Hvis anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal tilføres nye typer af krav, eller retsgrundlaget for krav omfattet af loven skal ændres, vil fagministeriet skulle tage stilling til, om der i bilag 1 skal indsættes en begrænsning i adgangen til at anvende inddrivelsesmidlerne på typen af krav, fordi en sådan begrænsning af f.eks. retssikkerhedsmæssige grunde vurderes at være nødvendig. Det forudsættes endvidere, at betingelserne for at tillægge kravet udpantningsret i øvrigt er opfyldt. Skatteministeriet bør i givet fald inddrages i sådanne overvejelser.
Udpantningsret bør af retssikkerhedsmæssige grunde som altovervejende hovedregel ikke tillægges private. I praksis har kun få private således udpantningsret for deres krav. Det gælder bl.a. forsikringsselskaber, der for bl.a. præmier vedrørende bygningsbrandforsikring og ansvarsforsikring vedrørende motorkøretøjer har udpantningsret. Udpantningsretten indebærer for disse krav, at fogedretten vil kunne foretage udlæg for kravene, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2.