Det er relativt få af grundlovens bestemmelser, der har retlig betydning i det daglige lovgivningsarbejde.
Denne konstatering giver imidlertid ikke et dækkende billede af grundlovens indflydelse på lovgivningen. Det skyldes, at der jævnligt opstår spørgsmål om en lovs forhold til, hvad man kan betegne som principper, der bygger på grundloven. Tanken er, at visse af grundlovens bestemmelser ud over deres retlige indhold også kan opfattes som udtryk for bredere retspolitiske principper, og at lovgivningen i almindelighed bør udformes inden for rammerne af disse.
Der bør på den baggrund udvises særlig opmærksomhed, når der er tale om at regulere spørgsmål, som berører sådanne principper. Det anførte kan f.eks. være aktuelt, hvor der er tale om at regulere spørgsmål med tilknytning til grundlovens frihedsrettigheder, f.eks. den personlige frihed, ytringsfriheden og foreningsfriheden (grundlovens §§ 71, 77 og 78). Desuden kan det være aktuelt, hvor der er tale om at regulere spørgsmål vedrørende domstolenes kontrol med forvaltningen (grundlovens § 63), eller hvor der er tale om at oprette særlige domstole m.v. uden for det almindelige domstolshierarki og eventuelt med en særlig sammensætning.