Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige bør beskrives separat for henholdsvis stat, kommuner og regioner.
Det skyldes bl.a., at der gælder et princip – Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) – der skal sikre, at bloktilskuddet forhøjes eller reduceres, hvis der sker en ændring i udgifts- eller opgavefordelingen mellem forvaltningsniveauerne. For en nærmere beskrivelse af Det Udvidede Totalbalanceprincip henvises til vejledning nr. 63 af 9 oktober 2007 om det udvidede totalbalanceprincip (DUT):
https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2007/63
Ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser for det offentlige bør der endvidere foretages en sondring mellem kategorierne anlæg, drift og overførsler.
Hvis lovforslaget ikke skønnes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, bør det oplyses i bemærkningerne. De økonomiske konsekvenser bør angives for såvel det finansår, hvor loven skal træde i kraft, som for de efterfølgende år, hvis den fulde virkning først viser sig senere. I det omfang, der er udgifter til forberedelse m.v. forud for lovens ikrafttræden, bør dette også fremgå af bemærkningerne. Ved beregningen af de økonomiske konsekvenser bør anvendes de retningslinjer om pris- og lønudvikling, som fremgår af økonomisk administrativ vejledning (ØAV). Vejledningen kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside, oes.dk, under »Økonomi«/»ØAV« eller på:
Der henvises i øvrigt til finanslovens § 45 (bevillingsparagraffen), der indeholder en bemyndigelse til i finansåret at disponere med hensyn til udgifter og indtægter, som følger af nye lovforslag, der vedtages i tiden fra 15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finansåret. Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres forarbejder, f.eks. bemærkningerne til lovforslaget, fremsættelsestalen, besvarelsen af udvalgsspørgsmål eller betænkninger afgivet af de pågældende folketingsudvalg. Finansieringen af lovforslaget skal være aftalt med Finansministeriet, inden lovforslaget fremsættes, jf. pkt. 2.2.19 i budgetvejledningen. Budgetvejledningen kan findes på Finansministeriets hjemmeside, fm.dk, under »Udgivelser« eller på:
https://fm.dk/udgivelser/2021/april/budgetvejledning-2021/
Hvis et lovforslag forudsætter eller forventes at føre til betydelige nyinvesteringer i eller ændringer af it-systemer, bør de økonomiske konsekvenser heraf så vidt muligt oplyses.
Skønnet over de økonomiske konsekvenser bør angives som udgifterne på finansloven eller de kommunale budgetter i det pågældende år. Hvis det er muligt, bør skønnet underbygges nærmere (f.eks. ved angivelse af det forventede elevtal, det forventede antal sengedage, det forventede antal tilskudsmodtagere eller det forventede antal sagsekspeditioner m.v.). Hvis den foreslåede lov fastsætter eller forudsætter fastsættelse af særlige standarder eller normer for de pågældende ydelsers kvalitet, bør der redegøres for indholdet af disse samt for deres forhold til eventuelle hidtidige standarder og normer inden for området eller inden for sammenlignelige områder.
Der bør ikke angives tekniske beregningsforudsætninger i lovforslagets bemærkninger, men disse bør foreligge så detaljeret som muligt og i en form, så de kan sendes til f.eks. Finansministeriet eller de kommunale parter i forbindelse med de pågældende instansers vurdering af lovforslagets økonomiske konsekvenser. For statslige merudgifter bør sådanne beregningsnotater indeholde oplysning om, på hvilke finanslovskonti de pågældende udgifter eller indtægter vil skulle opføres.
Hvis et lovforslag indeholder bemyndigelser til en minister, bør det oplyses, om udnyttelsen af disse bemyndigelser kan forventes at få selvstændige økonomiske konsekvenser.
Angivelsen af de økonomiske konsekvenser af et lovforslag kan suppleres med bemærkninger om de samlede udgifter og indtægter på det pågældende lovgivningsområde. Dette bør ske i forbindelse med større omlægninger af lovgivningen, også selv om ændringerne ikke eller kun i begrænset omfang medfører merudgifter for stat, kommuner og regioner.
I forbindelse med lovforslag om større investeringsprojekter, indførelse af ny offentlig regulering m.v. bør det endvidere overvejes i lovforslagets bemærkninger at angive resultaterne af en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering.
Hvis det vurderes, at lovforslaget vil medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller regioner, bør der rettes henvendelse til Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. I den forbindelse skal der desuden tages stilling til, om lovforslaget skal forelægges for regeringens økonomiudvalg. Der henvises om forelæggelse for Finansministeriet i øvrigt til pkt. 8.1.1.
Der henvises til vejledning om udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Vejledningen beskriver bl.a., hvilke initiativer der skal underkastes en samfundsøkonomisk vurdering, samt principperne for en sådan vurdering. Vejledningen kan findes på Finansministeriets hjemmeside, fm.dk, under »Arbejdsområder«/»Regnemetoder og regnemodeller«/»Læs mere om regnemetoder og regnemodeller her«/»Vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger« eller på:
Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser: