Lovforslag bør vurderes med henblik på at identificere regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter. Hvis konsekvenserne vurderes at være væsentlige, bør der i forlængelse heraf gennemføres en nærmere vurdering af deres karakter, omfang m.v.
Ved en regional konsekvensvurdering forstås en vurdering af væsentlige konsekvenser for udviklingen i de danske geografiske regioner, herunder landdistrikter, set i relation til den til enhver tid siddende regerings regional- og landdistriktspolitiske målsætninger. I vurderingen skal indgå de positive og negative konsekvenser for landdistrikterne, som mange steder står over for markante omstillinger med f.eks. et faldende befolkningstal. Vurderingen kan opdeles i tre trin:
Først foretages en relevant geografisk afgrænsning og inddeling i enten funktionelle regioner, administrative regioner eller ensartede geografiske områder såsom landdistrikter.
Dernæst vurderes behovet for en gennemgang af konsekvenser for de enkelte berørte regioner inkl. udsatte regioner og landdistrikter.
Herefter vurderes særskilt konsekvenser for den regionale fordeling af statslige institutioner og arbejdspladser.
Hvis lovforslaget har væsentlige regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser, skal den nærmere vurdering af konsekvenserne indgå i lovforslagets bemærkninger. Det bør ligeledes fremgå af bemærkningerne, hvis der er foretaget en større konsekvensvurdering.
Vurderingen bør placeres i et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger umiddelbart inden de obligatoriske konsekvensvurderinger og benævnes »Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter«.
Skønnes der ikke at være regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser, eller skønnes disse konsekvenser ikke at være væsentlige, skal der ikke gøres en bemærkning herom i lovforslaget.
Der henvises til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser, der bl.a. indeholder vejledning til vurdering af regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter: