Ligestillingsvurdering af et lovforslag foretages i alle tilfælde, hvor det er relevant. Eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvis konsekvenserne vurderes at være væsentlige.
Hvis lovforslaget ikke forventes at have sådanne konsekvenser, bør det ikke oplyses i bemærkningerne.
Ligestillingsvurdering af et lovforslag kan opdeles i tre trin:
Indledningsvis afdækkes det, om en ligestillingsvurdering er relevant, det vil sige, om lovforslaget kan have ligestillingsmæssige konsekvenser. I den forbindelse identificeres målgruppen for forslaget, herunder om det ene køn er overrepræsenteret, eller om der er væsentlige forskelle mellem kønnene inden for målgruppen.
Hvis lovforslaget vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, foretages som det andet trin en nærmere vurdering af de eventuelle kønsmæssige forskelle og omfanget heraf, der er en konsekvens af forslaget. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at et lovforslag både kan have direkte og indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser.
Ligestillingsvurderingens tredje trin består i at belyse og vurdere, om eventuelle forskelle mellem kvinder og mænd har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser. Det skal desuden vurderes, hvilken betydning eventuelle væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser har for lovforslaget, og om der er behov for at justere forslaget som følge heraf.
Hvis vurderingen fører til, at et lovforslag har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser, bør dette fremgå af lovforslagets bemærkninger. Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser sammenfattes i et selvstændigt punkt under lovforslagets almindelige bemærkninger umiddelbart inden de obligatoriske konsekvensvurderinger og benævnes »Ligestillingsmæssige konsekvenser«.
Der er ikke bestemte formkrav til beskrivelsen, men den bør være fyldestgørende, kort og præcis samt afspejle konsekvenserne så godt som muligt i størrelse, omfang, varighed, virkning m.v. Beskrivelsen af eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser kan angå både lovforslagets retlige aspekter, herunder forholdet til lovgivning om ligestilling samt internationale forpligtelser, og afledte effekter af større ligestillingsmæssig betydning.
Det er relevant at beskrive både positive og negative væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser af et lovforslag. Lovforslag kan have negative ligestillingsmæssige konsekvenser, uden at det behøver at være et problem i denne sammenhæng, hvis der er objektive og saglige grunde hertil, og hvis de ikke findes at burde undgås ud fra proportionalitetshensyn eller andre prioriteringer. Hvis det er tilfældet, bør det fremgå af lovforslagets bemærkninger med henblik på at tydeliggøre, at der er taget stilling hertil. Det samme gælder, hvis der er taget særlige initiativer til at begrænse eventuelle negative ligestillingsmæssige konsekvenser.
Er konklusionen af en ligestillingsvurdering, at der ikke forventes væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser af et lovforslag, skal der ikke gøres en bemærkning herom i lovforslaget. Hvis der er foretaget en større konsekvensvurdering, kan denne dog medtages i bemærkningerne, hvis det bidrager til oplysning om konsekvenserne af lovforslaget.
Det bemærkes, at fagministeriet i sit bidrag til lovprogrammet angiver, om de enkelte lovforslag umiddelbart vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser. Ligestillingsafdelingen i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet gennemgår ministeriernes bidrag og går om nødvendigt i dialog med relevante ministerier med henblik på at identificere eventuelle yderligere lovforslag, der umiddelbart vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser.
Der henvises til vejledning nr. 9364 af 1. marts 2013 til ligestillingsvurdering af lovforslag: