4.2.1. Opstilling | Lovkvalitet

Et lovforslags almindelige bemærkninger bør som udgangspunkt opstilles efter følgende model:

  1. Indledning
  2. [Baggrund]
  3. Lovforslagets hovedpunkter
  4. [Konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger]
  5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
  6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
  7. Administrative konsekvenser for borgerne
  8. Klimamæssige konsekvenser
  9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
  10. Forholdet til EU-retten
  11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
  12. Sammenfattende skema

De enkelte punkter bør i relevant omfang inddeles i nummererede underpunkter.

Pkt. 5-10 ovenfor er de såkaldte obligatoriske konsekvensvurderinger. Disse punkter medtages i bemærkningerne til alle lovforslag. Ligeledes medtages pkt. 11 om hørte myndigheder og organisationer m.v. og pkt. 12 om sammenfattende skema i bemærkningerne til alle lovforslag.

Det afhænger af det konkrete lovforslag, om der er behov for at medtage et punkt om baggrund og ét eller flere punkter om konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger. Derfor er disse punkter skrevet i kantet parentes ovenfor.

Indholdet af de enkelte punkter i modellen er beskrevet nærmere under pkt. 4.2.34.2.14.

Back to top