Lovforslag indeholder efter selve lovteksten bemærkninger. Bemærkningerne bør være opdelt i et hovedafsnit med »Almindelige bemærkninger« og et hovedafsnit med »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser« (specielle bemærkninger).
De almindelige bemærkninger har et bagudrettet sigte i den forstand, at de primært har til formål at tydeliggøre, hvad lovforslaget vil indebære sammenlignet med den gældende retstilstand. Der bør derfor være fokus på at synliggøre forskellen mellem gældende ret og den foreslåede ordning. Omvendt har de specielle bemærkninger generelt et fremadrettet sigte, idet fokus er at anvise, hvad der vil gælde efter lovens ikrafttræden.
Det er et helt centralt lovkvalitetskrav, at bemærkningerne er fyldestgørende og korrekte, idet bemærkningerne til lovforslag har meget væsentlige funktioner.
I første række tjener bemærkningerne til at informere Folketingets medlemmer med henblik på lovforslagets behandling i Folketinget og dets udvalg. Bemærkningerne skal derfor forklare og uddybe forslagets indhold og give et fyldestgørende grundlag for at vurdere bl.a. lovforslagets begrundelse og forventede virkninger.
Også i forhold til offentligheden, herunder medierne, har bemærkningerne betydning. Offentlighedens mulighed for at forstå lovforslaget vil således bl.a. være afhængig af, at forslagets indhold enkelt og præcist er forklaret i bemærkningerne.
Bemærkningernes betydning knytter sig ikke alene til lovforslagets behandling i Folketinget og den offentlige debat m.v. Efter at lovforslaget er vedtaget, vil bemærkningerne have væsentlig betydning for lovens anvendelse i praksis. Loves forarbejder, herunder særligt lovforslagets bemærkninger, har således stor fortolkningsmæssig betydning for forvaltningen, domstolene, Folketingets Ombudsmand m.v. Heri ligger også, at uklare, tvetydige eller i øvrigt sjuskede bemærkninger ofte vil have den virkning, at loven får en anden anvendelse i praksis end den, som var tilsigtet.