Færøerne og Grønland er ikke omfattet af Danmarks EU-medlemskab, bortset fra det forhold, at den særlige ordning om oversøiske lande og territoriers associering (OLT-ordningen), som er nærmere fastsat i fjerde del af EUF-Traktaten, finder anvendelse for Grønland. EU-retsakter gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland.
Skal indholdet af et direktiv have virkning for Færøerne eller Grønland på områder, der ikke er overtaget, kan dette f.eks. ske ved, at den danske lovgivning, som implementerer direktivet i dansk ret, sættes i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning. Der henvises om anordningshjemler til pkt. 3.8.2.3 for så vidt angår forslag til hovedlove og pkt. 3.8.3.3 for så vidt angår forslag til ændringslove.
Det bemærkes, at bestemmelser i EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om gensidig anerkendelse eller andre gensidige forpligtelser, ikke vil kunne gøres gældende for Færøerne eller Grønland.
Skal indholdet af en forordning have virkning for Færøerne eller Grønland på områder, der ikke er overtaget, bør dette som udgangspunkt ske ved, at der gennemføres en særlig lov for Færøerne eller Grønland med samme indhold som forordningen.
Efter omstændighederne kan reglerne i forordningen dog i stedet gennemføres ved en metode, der svarer til inkorporering. Det indebærer, at der i lovteksten medtages en bestemmelse om, at forordningen gælder for Færøerne eller Grønland, samt bestemmelser om nødvendige tilpasninger (eller der indføres hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om de nødvendige tilpasninger), og at forordningen i sin helhed medtages som bilag til loven. Gennemførelsen kan efter omstændighederne også ske ved, at der indføres hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at forordningen gælder for Færøerne eller Grønland, samt om de nødvendige tilpasninger. I så fald medtages forordningen i sin helhed som bilag til den administrative forskrift, hvorefter forordningen gælder for Færøerne eller Grønland.
Fremgangsmåden kan f.eks. anvendes, hvis reglerne er rettet mod en begrænset kreds af erhvervsdrivende. Omvendt bør fremgangsmåden ikke anvendes, hvis reglerne er rettet mod almindelige borgere.
Fremgangsmåden forudsætter, at der foretages en gennemgang af hele forordningen med henblik på at foretage nødvendige tilpasninger til færøske eller grønlandske forhold. F.eks. vil bestemmelser om gensidighed med andre EU-lande ikke kunne gøres gældende for Færøerne og Grønland, ligesom der skal tages højde for henvisninger til andre EU-retsakter, der ikke gælder for Færøerne og Grønland. Fremgangsmåden forudsætter således, at forordningen gennemgås for bestemmelser, der ikke umiddelbart kan gælde på Færøerne eller i Grønland, og at der tages stilling til, hvad der så skal gælde.
Der bør i lovforslagets bemærkninger tages stilling til, om praksis fra EU-Domstolen skal følges ved fortolkningen af forordningen i forhold til Færøerne eller Grønland.
Hvis forordningen indeholder regler om, at Europa-Kommissionen kan vedtage afgørelser eller retsakter, bør lovforslaget indeholde en bestemmelse, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for Færøerne eller Grønland, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre disse afgørelser eller retsakter, herunder om de ændringer af afgørelserne eller retsakterne, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Som eksempler på anvendelse af fremgangsmåden kan der henvises til lov nr. 1566 af 15. december 2015 for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber og lov nr. 326 af 30. marts 2019 for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.