Er hovedloven sat i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning, vil en ændringslov uden territorialbestemmelse følge hovedlovens gyldighedsområde og være direkte gældende for Færøerne eller Grønland. Dette gælder også, selv om hovedloven er sat i kraft for Færøerne eller Grønland med visse ændringer. Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at de foreslåede ændringer vil gælde direkte for Færøerne eller Grønland.
Det anbefales dog – for at undgå tvivl og sikre, at proceduren for inddragelse af de færøske eller de grønlandske myndigheder iagttages – at der i ændringsloven indsættes en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel, medmindre der er et konkret behov for, at ændringsloven skal være direkte gældende. En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel bør formuleres således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de færøske og de grønlandske] forhold tilsiger.«
Ikraftsættelsen vil herefter skulle ske ved en kongelig anordning.
De ændringer, der i forbindelse med den efterfølgende ikraftsættelse kan foretages inden for rammerne af anordningshjemlen, skal være begrundet i forhold for Færøerne eller Grønland, som adskiller sig fra forholdene i Danmark. Rækkevidden af bemyndigelsen må i øvrigt fastlægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at hvis anordningshjemlen giver adgang til at sætte en lov delvis i kraft, kan der som udgangspunkt ikke opstilles en nedre grænse for, hvor lille en del af loven der kan sættes i kraft. Dette må i stedet afgøres i det enkelte tilfælde, hvor det må anses for afgørende, at den delvise ikrafttræden som minimum giver mening.
En anordningshjemmel formuleret som ovenfor kan som udgangspunkt kun benyttes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er således som udgangspunkt ikke muligt at sætte dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange.
Andet kan dog følge af en fortolkning i det enkelte tilfælde. Hvis der er bemyndigelse til at sætte loven etapevis i kraft, vil der som udgangspunkt også være mulighed for at sætte loven etapevis i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det bemærkes også, at hvis der er tale om en samlelov, vil anordningshjemlen som udgangspunkt kunne anvendes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland for hver lov, der foretages ændringer i.
Hvis der herudover er behov for at kunne sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland etapevis, bør der tages højde herfor ved formuleringen af anordningshjemlen. En anordningshjemmel, der skal give mulighed for etapevis ikrafttræden, bør formuleres således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de færøske og de grønlandske] forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«
Udkast til lovforslag, der indeholder en anordningshjemmel, skal forelægges for de færøske eller grønlandske myndigheder, inden lovforslaget fremsættes. Fremsættelse og vedtagelse af lovforslaget behøver dog ikke afvente en eventuel udtalelse. Modtages der en udtalelse efter fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom, eventuelt i form af et supplerende høringsnotat. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myndigheder.
I de tilfælde, hvor ændringsloven ikke umiddelbart kan indsættes i hovedloven, som den gælder for Færøerne eller Grønland, vil det endvidere af den grund normalt være nødvendigt at medtage en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel i ændringsloven. Dette gælder f.eks. i tilfælde, hvor hovedloven er sat i kraft for Færøerne eller Grønland med ændringer, og ændringsloven angår de bestemmelser, der er sat i kraft med ændringer.
Hvis ændringsloven helt eller delvis angår bestemmelser, der ikke gælder for Færøerne eller Grønland, bør det anføres i loven, at den i tilsvarende omfang ikke gælder for Færøerne eller Grønland (territorialbestemmelse). Territorialbestemmelsen bør i givet fald formuleres således:
»[Loven]/[§ …, nr. …,] gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland].«
Skal ændringsloven kunne gennemføres for Færøerne eller Grønland med ændringer i forhold til den danske ordning eller kunne sættes i kraft på et senere tidspunkt, skal ændringsloven indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel.
Er der behov for at gennemføre en særlig ordning for Færøerne eller Grønland, og skal ordningen fravige en tilsvarende ordning i Danmark i et sådant omfang, at ordningen ikke kan etableres inden for rammerne af en anordningshjemmel, jf. ovenfor, bør der udarbejdes et forslag til en særlig ændringslov for Færøerne eller Grønland. Et sådant lovforslag skal ikke indeholde en territorialbestemmelse, men det skal fremgå af lovens titel, at loven gælder for Færøerne eller Grønland. Titlen bør formuleres således:
»Lov om ændring af lov om [lovens titel] for [Færøerne]/[Grønland] … «.
Et udkast til et sådant lovforslag skal forelægges for de færøske eller grønlandske myndigheder. Ministeriet afventer som udgangspunkt de færøske eller grønlandske myndigheders udtalelse, inden forslaget fremsættes for Folketinget. Der henvises om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myndigheder til pkt. 8.2, hvor der også er en beskrivelse af mulighederne for i ekstraordinære situationer at behandle forslaget parallelt i Folketinget og Lagtinget eller Inatsisartut.
Skal ændringsloven ikke gælde for Færøerne eller Grønland, skal det i alle tilfælde udtrykkeligt anføres i ændringslovforslagets territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland.
Er sagsområdet efter hovedlovens ikrafttræden overtaget af de færøske eller grønlandske myndigheder, er en territorialbestemmelse for så vidt som udgangspunkt overflødig. Det bør imidlertid alligevel udtrykkeligt anføres i en territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i bemærkningerne til territorialbestemmelsen, at sagsområdet er overtaget. Kan spørgsmålet om ændringslovens territoriale gyldighed i øvrigt give anledning til tvivl, bør der indsættes en territorialbestemmelse.