3.8.3.1. Hovedloven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og indeholder ikke en anordningshjemmel | Lovkvalitet

Hvis hovedloven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke administrativt kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland (det vil sige ikke indeholder en anordningshjemmel), kan efterfølgende ændringslove heller ikke gælde for Færøerne eller Grønland, idet en ændringslov ikke kan have videre territorial gyldighed end hovedloven. Det er derfor overflødigt at indsætte en territorialbestemmelse. Det bør dog fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at de foreslåede ændringer ikke vil gælde for Færøerne eller Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om ændringslovens gyldighedsområde.

Back to top