Skal hovedloven kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med ændringer i forhold til den danske ordning – eller skal loven kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland på et senere tidspunkt – skal loven indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel. En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel bør formuleres således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de færøske og de grønlandske] forhold tilsiger.«
Ikraftsættelsen vil herefter skulle ske ved en kongelig anordning.
De ændringer, der i forbindelse med den efterfølgende ikraftsættelse kan foretages inden for rammerne af anordningshjemlen, skal være begrundet i forhold for Færøerne eller Grønland, som adskiller sig fra forholdene i Danmark. Rækkevidden af bemyndigelsen må i øvrigt fastlægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at hvis anordningshjemlen giver adgang til at sætte en lov delvis i kraft, kan der som udgangspunkt ikke opstilles en nedre grænse for, hvor lille en del af loven der kan sættes i kraft. Dette må i stedet afgøres i det enkelte tilfælde, hvor det må anses for afgørende, at den delvise ikrafttræden som minimum giver mening.
En anordningshjemmel formuleret som ovenfor kan som udgangspunkt kun benyttes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er således som udgangspunkt ikke muligt at sætte dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange.
Andet kan dog følge af en fortolkning i det enkelte tilfælde. Hvis der f.eks. er bemyndigelse til at sætte loven etapevis i kraft, vil der som udgangspunkt også være mulighed for at sætte loven etapevis i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det bemærkes også, at hvis der er tale om en hovedlov, der indeholder bestemmelser om ændringer i andre love, vil anordningshjemlen som udgangspunkt kunne anvendes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland for hovedloven og for hver lov, der foretages ændringer i.
Hvis der herudover er behov for at kunne sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland etapevis, bør der tages højde herfor ved formuleringen af anordningshjemlen. En anordningshjemmel, der skal give mulighed for etapevis ikrafttræden, bør formuleres således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de færøske og de grønlandske] forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«
Udkast til lovforslag, der indeholder en anordningshjemmel, skal forelægges for de færøske eller grønlandske myndigheder, inden lovforslaget fremsættes. Fremsættelse og vedtagelse af lovforslaget behøver dog ikke afvente en eventuel udtalelse. Modtages der en udtalelse efter fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom, eventuelt i form af et supplerende høringsnotat. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myndigheder.