Hvis en hovedlov ikke skal gælde for Færøerne eller Grønland, skal det som udgangspunkt udtrykkeligt anføres i loven, at den ikke gælder for Færøerne eller Grønland (territorialbestemmelse). Territorialbestemmelsen bør formuleres således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland].«
Er der tale om et sagsområde, som er overtaget af de færøske eller grønlandske myndigheder, kan loven ikke gælde for Færøerne eller Grønland. Det er derfor for så vidt retligt overflødigt at indsætte en territorialbestemmelse. Det bør imidlertid alligevel udtrykkeligt anføres i en territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i bemærkningerne til territorialbestemmelsen, at det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne eller Grønland, da sagsområdet er overtaget af Færøerne eller Grønland.
Hvis det klart fremgår af lovens indhold, at lovens territoriale gyldighedsområde udelukkende kan være Danmark, f.eks. hvis loven udelukkende vedrører et anlægsprojekt i Danmark, bør en territorialbestemmelse udelades. Som eksempel kan nævnes lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt.