En lovs ikrafttræden bestemmer som udgangspunkt både tidspunktet for myndighedernes anvendelse af loven (håndhævelsestidspunktet) og det tidspunkt, fra hvilket lovens regler knytter retsvirkninger til kendsgerninger og begivenheder (virkningstidspunktet), medmindre andet fremgår af loven.
I tilfælde, hvor det findes påkrævet, at lovens virkninger helt eller delvis regnes fra et tidligere eller senere tidspunkt end lovens ikrafttrædelsestidspunkt, bør følgende formuleringer anvendes:
»Loven har virkning fra … .«
»§§ … har virkning fra … .«
Virkningsbestemmelser er ikke undtagelser til bestemmelsen om ikrafttræden, og der skal derfor ikke i en bestemmelse om ikrafttræden indsættes », jf. dog« med henvisning til virkningsbestemmelsen.
Hvis en lov helt undtagelsesvis skal have virkning fra fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget, angives datoen for fremsættelsen og ikke blot, at loven har virkning fra fremsættelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give anledning til væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som muligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at loven – selv om den har virkning fra et tidligere tidspunkt end ikrafttrædelsestidspunktet – ikke må håndhæves, før lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Der henvises om tilbagevirkende kraft nærmere til pkt. 6.2.
Overgangsregler kan også udformes som virkningsbestemmelser. Der henvises om overgangsregler til pkt. 3.7.