Lovforslag med direkte konsekvenser for erhvervslivet, der skal træde i kraft på den næstkommende fælles ikrafttrædelsesdato, skal som udgangspunkt være vedtaget mindst 4 uger før ikrafttrædelsestidspunktet (4-ugerskravet), så virksomhederne har god tid til at omstille sig til de nye regler. Tilsvarende skal bekendtgørelser som udgangspunkt være udstedt mindst 4 uger før bekendtgørelsernes ikrafttrædelsestidspunkt.
Dog kan 4-ugerskravet fraviges med udgangspunkt i de tre undtagelsesmuligheder til de fælles ikrafttrædelsesdatoer, der er nævnt under pkt. 3.5.2.1, eller hvis f.eks. behandlingen i Folketinget medfører, at 4-ugerskravet ikke kan opfyldes.
Folketinget har tilkendegivet, at det er vigtigt, at ordningen med de fælles ikrafttrædelsesdatoer ikke hindrer en fyldestgørende folketingsbehandling. For at sikre den nødvendige tid til en ordentlig folketingsbehandling skal lovforslag, der ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. januar, som klar hovedregel fremsættes i Folketingets åbningsuge. Kan et erhvervsrettet lovforslag med ikrafttræden den 1. januar ikke fremsættes i åbningsugen, må ministeren som udgangspunkt acceptere, at 4-ugerskravet fraviges af Folketinget, så den senere fremsættelse ikke sker på bekostning af tid til en ordentlig folketingsbehandling.
Folketinget har også bedt om, at statsministeren forud for folketingsårets begyndelse oplyser antallet af erhvervsrettede lovforslag på lovprogrammet, som regeringen har et ønske om at få vedtaget senest 4 uger før den 1. januar. Sådanne lovforslag markeres på den baggrund som nævnt under pkt. 1.3.1 i bidraget til lovprogrammet med en stjerne.
Det er samtidig vigtigt, at Folketingets Lovsekretariat i forbindelse med fremsættelsen får besked om, at folketingsbehandlingen ønskes tilrettelagt med henblik på vedtagelse senest 4 uger før den 1. januar. Dette skal også fremgå af fremsættelsestalen.
Det bemærkes, at 4-ugerskravet ikke gælder for regulering, der alene vedrører Færøerne og Grønland.