Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at loven bemyndiger vedkommende minister til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet ved udstedelse af en bekendtgørelse herom, f.eks. hvis lovens ikrafttræden forudsætter udarbejdelse af omfattende administrative forskrifter eller gennemførelse af praktiske foranstaltninger som eksempelvis at tilvejebringe eller tilpasse it-understøttelse. Det bemærkes dog, at der i almindelighed ikke er noget til hinder for, at f.eks. en bekendtgørelse kundgøres samtidig med, at hjemmelsloven kundgøres, blot bekendtgørelsen tidligst underskrives på datoen for stadfæstelsen af forslaget til hjemmelsloven, kundgøres i Lovtidende med et højere nummer end hjemmelsloven og ikke træder i kraft før hjemmelsloven (se herom pkt. 11.4).
En bemyndigelse til en minister til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet bør formuleres således:
»X-ministeren fastsætter tidspunktet for [lovens ikrafttræden]/[ikrafttrædelse af § …]/[ikrafttrædelse af § … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. …].«
I den forbindelse kan det være nødvendigt, at loven eller bestemmelser i loven sættes i kraft etapevis:
»X-ministeren fastsætter tidspunktet for [lovens ikrafttræden]/[ikrafttrædelse af § …]/ [ikrafttrædelse af § … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. …]. Ministeren kan fastsætte, at [lovens bestemmelser]/[bestemmelserne]/[de ændringer, der følger af …,] træder i kraft på forskellige tidspunkter.«
Formuleringen »de ændringer, der følger af …« kan anvendes, hvis der er tale om et forslag til en ændringslov, hvor dele af ét eller flere ændringsnumre skal træde i kraft på forskellige tidspunkter, f.eks. hvor paragrafferne i et kapitel, som indføres med ét ændringsnummer, skal træde i kraft på forskellige tidspunkter (se herom nærmere pkt. 3.5.1.1).