Skal flere paragraffer eller dele heraf ophæves, og skal mellemliggende paragraffer ikke ændres, og sker der ikke rykning, samles ophævelserne under et enkelt nummer. Se følgende eksempel:
»§§ 2, 3 og 5 og § 7, stk. 3, ophæves.«
Afsnit, kapitler, tekstoverskrifter, paragraffer, stykker, punktummer, numre og litraer, der ikke længere skal indgå i loven, udgår ikke, men ophæves.
Ophæves et kapitel, bliver kapitlets overskrift og alle paragraffer og tekstoverskrifter i kapitlet samtidig ophævet. Tilsvarende indebærer ophævelse af et afsnit, at afsnittets overskrift og alle kapitler, paragraffer og overskrifter i afsnittet ophæves.
Ophævelse af en paragraf medfører ikke i sig selv, at en eventuel tekstoverskrift før denne paragraf samtidig ophæves. Det er således nødvendigt at ophæve tekstoverskrifter ved et selvstændigt nummer, f.eks. således:
»Overskriften før § 10 ophæves.«
Ophæves en række paragraffer i samme ændringsnummer, ophæves dog også de mellemliggende tekstoverskrifter. Formuleringen »§§ 7-9 ophæves« vil således eksempelvis indebære, at tekstoverskrifterne før § 8 og før § 9 også ophæves. Derimod vil det i eksemplet være nødvendigt særskilt at ophæve tekstoverskriften før § 7.
Ophæves en bestemmelse, der indeholder en bemyndigelse til at udstede administrative regler, bortfalder eventuelle bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen, automatisk. Det er derfor retligt overflødigt at foretage en formel ophævelse af bekendtgørelserne. Bekendtgørelserne bortfalder dog ikke, hvis loven afløses af en ny lov, der udelukkende eller i det væsentlige har karakter af en forlængelse af den tidligere lov. Skal en bekendtgørelse fortsat have gyldighed efter gennemførelsen af en ny lov, er det således ikke altid retligt nødvendigt at optage en bestemmelse herom.
Imidlertid vil spørgsmålet ofte kunne give anledning til tvivl, og hensynet til at skabe klarhed taler for, at man i sådanne tilfælde indsætter en bestemmelse i loven herom, hvis ældre bekendtgørelser fortsat skal have gyldighed. En sådan bestemmelse kan f.eks. formuleres således og indsættes som et stykke i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse:
»Regler udstedt i medfør af § … i lov nr. … af … om … [, som ændret ved lov nr. … af … og § … i lov nr. … af …,] forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. … .«
Senere ændringer af den lov, som de ældre bekendtgørelser er udstedt i medfør af, nævnes kun, hvis ændringerne har berørt hjemmelsbestemmelsen.
Hvis der er udstedt en lovbekendtgørelse, henvises der til denne (»Regler udstedt i medfør af § … i lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, [som ændret ved lov nr. … af … og § … i lov nr. … af …,] forbliver i kraft …«).
Der skal altid indsættes en bestemmelse i loven om straf for overtrædelse af ældre bekendtgørelser, hvis den hidtil gældende sanktionsbestemmelse er indeholdt i den lov, der ophæves, det vil sige, hvis der i selve loven er fastsat straf for overtrædelse af de forskrifter, der udstedes i medfør af loven. Dette vil ofte være tilfældet i love fra før omkring 1960.
Er der ikke optaget en bestemmelse i loven om bekendtgørelsens fortsatte gyldighed, og er det meningen, og er der hjemmel til, at den gældende bekendtgørelse skal opretholdes, bør tvivlen afklares ved en ny bekendtgørelse. Det kan f.eks. ske i den form, at der udstedes en ændringsbekendtgørelse, der alene ændrer angivelsen af hjemmelsloven i indledningen. Herved opnår man også, at angivelsen af hjemmelsloven opfylder de krav, der stilles hertil. Der henvises i den forbindelse til vejledning om administrative forskrifter.
Hvis de stykker, der rykker som følge af, at forudgående stykker ophæves, indeholder en bemyndigelse til at udstede administrative forskrifter, bør man af ordensmæssige hensyn medtage en bestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at ældre bekendtgørelser fortsat skal have gyldighed. Om formuleringen af en sådan bestemmelse henvises til pkt. 3.4.5.7 om rykning.
For så vidt angår ophævelse af hele love henvises til pkt. 3.6.
3.4.5.6. Indsættelse af nye bestemmelser
Skal der indsættes nye paragraffer, stykker, punktummer, numre eller litraer m.v., bør det klart fremgå af teksten, om de nye bestemmelser erstatter eller supplerer den gældende tekst.
3.4.5.6.1. Indsættelse af paragraffer
Indsættes nye paragraffer i en ubrudt paragrafrække, betegnes den eller de nye paragraffer med den forudgående paragrafs nummer efterfulgt af »a«, »b« osv. Følgende formulering bør anvendes:
»Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. … .««
Er § 7 sidste paragraf i et kapitel, angives det, om den nye bestemmelse indsættes i dette eller det følgende kapitel: »Efter § 7 indsættes i kapitel 2:«. Hvis § 7 er sidste paragraf inden en tekstoverskrift, angives det, om den nye bestemmelse indsættes før eller efter overskriften: »Efter § 7 indsættes [før]/[efter] overskriften før § 8:«.
Er der allerede et hul i paragrafnummerrækken i loven på det sted, hvor den nye paragraf skal indsættes, fordi en paragraf tidligere er blevet ophævet, kan den nye paragraf få dette nummer. Er f.eks. § 7 tidligere blevet ophævet, og skal der nu indsættes en ny paragraf efter § 6, bliver den nye paragraf § 7. Denne fremgangsmåde bør dog kun anvendes, hvis det ikke kan give anledning til misforståelser, f.eks. fordi paragrafnummeret har været almindeligt kendt i fagsproget som betegnelse for en bestemt type afgørelse (f.eks. en § 7-tilladelse). Det bemærkes, at da § 7 i eksemplet er ophævet, skal den nye paragraf indsættes. Det er således ikke muligt at nyaffatte en ophævet bestemmelse.
Er flere på hinanden følgende paragraffer i loven ophævet på det sted, hvor den nye paragraf skal indsættes, får den nye paragraf som udgangspunkt det første ledige paragrafnummer. Er f.eks. §§ 7 og 8 ophævet, og skal der nu indsættes en ny paragraf efter § 6, bliver den nye paragraf som udgangspunkt § 7. Kan det give anledning til misforståelser, jf. ovenfor, at genbruge det første ledige nummer, kan den nye paragraf få det næste ledige nummer. Følgende formulering bør i så fald anvendes:
»Efter § 6 indsættes:
»§ 8. … .««
Ved indsættelse af en ny paragraf i en gældende lov, som indeholder tekstoverskrifter, vil det ofte være nødvendigt at skrive, om den nye paragraf skal indsættes før eller efter en tekstoverskrift, som findes omkring det sted i loven, hvor den nye paragraf skal indsættes. Dette er f.eks. tilfældet, når der i den gældende lov er en tekstoverskrift før § 66, og man ønsker at indsætte en ny § 65 a mellem § 65 og § 66. Skal § 65 a indsættes før tekstoverskriften før § 66 bør følgende formulering anvendes:
»Efter § 65 indsættes før overskriften før § 66:
»§ 65 a. … .««
Skal § 65 a indsættes efter tekstoverskriften før § 66, bør følgende formulering anvendes:
»Efter § 65 indsættes efter overskriften før § 66:
»§ 65 a. … .««
3.4.5.6.2. Indsættelse af stykker
Hvis der skal indsættes et nyt stk. 1, bør følgende formulering anvendes:
»I § 67 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Forbrugeren har ret til … .«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.«
Da det kun er det første stykke i paragraffen, der indsættes, medtages paragrafbetegnelsen ikke, da den kan give anledning til den misforståelse, at affattelsen omfatter hele paragraffen. Det samme gælder, hvis der indsættes flere stykker som de første i en paragraf.
Hvis et nyt stykke skal indsættes mellem to stykker, bør følgende formulering anvendes:
»I § 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. … .«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
Skal det nye stykke indsættes til sidst i paragraffen, bør følgende formulering anvendes (hvor paragraffen består af tre stykker):
»I § 31 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. … .««
Skal der i en paragraf indsættes nye stykker, og skal de pågældende stykker indsættes forskellige steder i paragraffen, foretages ændringerne i flere på hinanden følgende numre, og der anvendes etapevis rykning. Ved etapevis rykning forstås, at rykningsklausulerne alene forholder sig til de rykninger, der sker frem til den næste ændring. Etapevis rykning foretages således efter følgende model:
»1. I § 35 (der forudsættes at indeholde stk. 1-3) indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. … .«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3. (Rykningsklausulen omfatter ikke stk. 3, idet der indsættes et nyt stk. 4 med tilhørende rykningsklausul i ændringsnummer 2 nedenfor).
2. I § 35 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. … .«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.«
Hvis de stykker, der rykker som følge af indsættelsen af nye stykker, indeholder en bemyndigelse til at udstede administrative forskrifter, bør man af ordensmæssige hensyn medtage en bestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at ældre bekendtgørelser fortsat skal have gyldighed. Om formuleringen af en sådan bestemmelse henvises til pkt. 3.4.5.7 om rykning.