Ressortændringer, som følger af en kongelig resolution om overførsel af sagsområder mellem ministerier, skal som udgangspunkt ikke medtages i et lovforslag, da dette må anses som overflødigt, fordi ændringen allerede følger af den kongelige resolution. Sådanne ændringer bør derimod medtages i en lovbekendtgørelse (se om lovbekendtgørelser pkt. 11.8). Dette forudsætter, at det er klart, hvem der nu har kompetencen, og at ændringen kan foretages alene ved at ændre navnet.
Omvendt bør det som udgangspunkt medtages i et lovforslag, hvis der er tale om ændringer, som ikke følger af en kongelig resolution, jf. nærmere herom nedenfor.
En minister kan som udgangspunkt frit oprette og nedlægge myndigheder på sit område (direktorater, styrelser m.v.). Dette kan ske på administrativt grundlag og kræver ikke i sig selv lovgivning. En minister kan som udgangspunkt også frit overføre opgaver mellem de myndigheder, der hører under ministeriets område.
Som en modifikation til ovennævnte udgangspunkt kan det nævnes, at det er almindeligt forekommende i dansk ret, at underliggende myndigheder er oprettet ved lov, eller at deres eksistens specifikt er forudsat i lovgivningen. Hvis det er tilfældet, kan myndigheden kun nedlægges ved lov. Derimod er der normalt ikke noget til hinder for, at den ressortansvarlige minister uden ændring af den pågældende myndigheds lovgrundlag overfører yderligere beføjelser, der f.eks. er henlagt til ministeren, til myndigheden.
Lovgivningsmagten kan også have henlagt en opgave til en bestemt myndighed, uden at der derved er tale om, at myndigheden er oprettet ved den pågældende lov, eller at myndighedens eksistens er specifikt forudsat i lovgivningen. I sådanne situationer vil vurderingen af, om en minister uden lovændring kan nedlægge myndigheden – og i forbindelse hermed overføre disse opgaver til en anden myndighed – bero på en fortolkning af det pågældende lovgrundlag. Afgørende ved denne fortolkning vil være, om lovens kompetencefordeling beror på særlige overvejelser, f.eks. om særlig sagkundskab eller organisatorisk placering, eller om kompetencefordelingen blot er udtryk for, at man af praktiske eller tekniske grunde har anført den myndighed, som spørgsmålet på tidspunktet for lovforslagets vedtagelse naturligt ville henhøre under, uden at der i øvrigt har været lagt vægt på særlige hensyn. Det vil bero på lignende overvejelser, om en opgave, som en myndighed har fået henlagt ved lov, uden lovændring kan overføres til en anden myndighed inden for samme ministerområde, men hvor der ikke samtidig er spørgsmål om at nedlægge myndigheden.
I lyset af ovenstående vil det ofte kræve lovændring at overføre en opgave, som ved lov er henlagt til en myndighed, til en anden myndighed på samme ministerområde. Hvis det vurderes, at opgaven kan overføres uden forudgående lovændring, bør ændringen af ordensmæssige hensyn medtages i et lovforslag i forbindelse med den førstkommende ændring af lovgrundlaget.
Det vil altid kræve lovændring, hvis en opgave, som ved lov er henlagt til en bestemt myndighed, skal overføres til en myndighed på et andet ministeriums område.
Derimod vil det – som nævnt indledningsvis – altid kunne besluttes ved kongelig resolution, at en opgave eller et sagsområde skal ressortoverføres til en anden minister.
Rene navneændringer (f.eks. hvis en styrelse får et nyt navn) kan og bør medtages i en lovbekendtgørelse.