Der bør anvendes den inddeling af lovteksten, som gør teksten mest overskuelig og lettest tilgængelig.
Systematikken beror i væsentlig grad på det enkelte lovforslags indhold. Det kan desuden efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at følge en bestemt systematik, hvis der allerede findes beslægtede love med en sådan systematik, og lovene må forventes at blive anvendt i sammenhæng.
Det er derfor ikke muligt at opstille en fast »model« for systematisering af lovforslag. Et lovforslags bestemmelser kan dog ofte mest hensigtsmæssigt opstilles efter følgende systematik:
- Bestemmelser om lovens formål.
- Bestemmelser om lovens anvendelsesområde.
- Definitionsbestemmelser.
- Bestemmelser om borgernes rettigheder og pligter.
- Bestemmelser om kompetence og sagsbehandling m.v.
- Straffebestemmelser m.v.
- Bestemmelser om ikrafttræden.
- Ophævelses-, virknings- og overgangsbestemmelser.
- Bestemmelser om ændringer i andre love.
- Bestemmelser om tidsmæssig gyldighed eller revision m.v.
- Bestemmelser om det territoriale gyldighedsområde.
Indeholder et lovforslag en bestemmelse om lovens formål, bør bestemmelsen placeres i en af lovens første paragraffer. En formålsbestemmelse bør kun medtages, hvis der skønnes at være et væsentligt behov for det. Desuden bør det afklares i lovforslagets bemærkninger, hvis meningen med formålsbestemmelsen undtagelsesvis er, at den skal have en selvstændig retlig funktion ved f.eks. at kunne have betydning for fortolkningen af lovens øvrige bestemmelser.
Umiddelbart herefter indsættes eventuelle bestemmelser, der angiver lovens anvendelsesområde og definitioner af de udtryk, der bruges i loven. Der henvises om definitionsbestemmelser til pkt. 7.1.
Skal loven indeholde en hovedregel og undtagelser herfra, bør hovedreglen placeres før undtagelsesreglerne, og undtagelsesreglerne bør placeres i de følgende punktummer, stykker eller paragraffer. Er undtagelsesbestemmelserne ikke placeret i samme stykke som hovedreglen, bør hovedreglen indeholde en henvisning til undtagelsesbestemmelserne. Dette kan ske ved, at der i hovedreglen f.eks. indsættes », jf. dog [§ …]/[stk. …]« eller »bortset fra de tilfælde, der er nævnt i [§ …]/[stk. …]«. Indeholder hovedreglen en sådan henvisning, er det i almindelighed overflødigt i undtagelsesbestemmelserne at skrive »uanset [§ …]/[stk. …]« under henvisning til hovedreglen.
Kan lovens indhold opdeles i regler, der afgrænser borgernes, virksomhedernes m.v. rettigheder og pligter, og andre regler, der ikke på samme måde har umiddelbar betydning for borgernes, virksomhedernes m.v. muligheder for at indrette sig efter reglerne (f.eks. om kompetence, sagsbehandling m.v.), vil det det normalt være hensigtsmæssigt at placere reglerne om rettigheder og pligter før de andre regler.
Skal der indføres straffebestemmelser, bør disse indsættes til sidst i loven umiddelbart inden bestemmelsen om ikrafttræden. Se om straffebestemmelser nærmere pkt. 7.6.
Bestemmelser om lovens ikrafttræden optages i den sidste eller – hvis der skal fastsættes regler om revision m.v. eller om lovens territoriale gyldighedsområde – i en af de sidste paragraffer. I samme paragraf, men i ét eller flere selvstændige stykker, fastsættes i almindelighed regler om ophævelse af den eller de love, som den nye lov træder i stedet for, samt eventuelle virknings- og overgangsregler. Er ophævelses-, virknings- eller overgangsreglerne mere omfattende, bør de dog placeres i én eller flere umiddelbart følgende paragraffer. Der henvises om ikrafttræden og virkning til pkt. 3.5, om ophævelse til pkt. 3.6 og om overgangsregler til pkt. 3.7.
Det er vigtigt at sikre sig, at der foretages de nødvendige konsekvensændringer i øvrige love som følge af hovedloven. Fritekstsøgning i Retsinformation er et nyttigt redskab, når det undersøges, om der er behov for sådanne konsekvensændringer.
Skal et forslag til en hovedlov indeholde bestemmelser om ændringer i andre love, bør disse placeres sidst i loven efter bestemmelserne om ikrafttræden m.v., men inden eventuelle bestemmelser om tidsmæssig gyldighed eller revision m.v. samt bestemmelser om lovens territoriale gyldighedsområde. Sådanne ændringer behøver ikke nødvendigvis at være egentlige konsekvensændringer, men de bør have en nær sammenhæng med de regler, der indføres med hovedloven. Har ændringerne ikke en sådan nær sammenhæng med reglerne i hovedloven, bør de indføres ved et selvstændigt lovforslag. Er der tale om omfattende ændringer af andre love, bør ændringerne også normalt samles i et selvstændigt ændringslovforslag (et såkaldt følgelovforslag).
Efter sådanne eventuelle bestemmelser om ændring af andre love placeres eventuelle bestemmelser om lovens tidsmæssige gyldighed eller revision m.v. Der henvises om udløbsbestemmelser til pkt. 7.10.3 og om revisionsbestemmelser til pkt. 7.10.2.
Skal lovens territoriale gyldighedsområde begrænses, typisk ved bestemmelser om Færøerne og Grønland, optages bestemmelsen herom i lovens sidste paragraf. Der henvises om territorialbestemmelser til pkt. 3.8.