Indarbejdelse af ændringslove i hovedloven bør kunne foretages alene ved at indsætte eller fjerne ord, sætninger m.v. Dette forudsætter, at ændringslovene består i præcist formulerede ændringer af den gældende lovtekst.
Lovbekendtgørelsen skal således have det indhold, som er tilsigtet ved ændringsloven eller ændringslovene.
Er der tale om en ældre lov, der anvender en anden retskrivning end den gældende, kan retskrivningen i de ældre bestemmelser ændres. Også rene stave- eller slåfejl kan ændres, hvis de ikke i sig selv ændrer tekstens mening.
Andre typer af fejlskrivninger, der kræver en fortolkning af teksten, kan derimod ikke ændres. Er der f.eks. ved en fejl kommet til at stå et »ikke« for meget i en bestemmelse, bør dette ændres ved en ændringslov. Opdages sådanne fejl i forbindelse med udarbejdelsen af en lovbekendtgørelse, bør det angives i en redaktionel note til lovbekendtgørelsen. Noten kan f.eks. udformes således:
»Ordet »…« i § … blev ved en fejl ikke ændret til »…« ved lov nr. … af … om … .«
»Ved § … i lov nr. … af … om … blev »…« overalt i loven ændret til »…«. Ved en fejl blev »…« i § … [ikke ændret]/[ændret] til »…«.«
Det kan endvidere angives i en redaktionel note, at en lov, hvortil der henvises, i mellemtiden er ændret, ophævet eller afløst af en ny lov.
Er et særskilt nummereret stykke af en paragraf ophævet, eller er der indsat et yderligere stykke, uden at det udtrykkeligt fremgår af ændringsloven, at de efterfølgende stykkers nummerangivelser ændres (rykningsklausul), kan en sådan ændring foretages i lovbekendtgørelsen. Det samme gælder numre og litraer.
Er der tale om en ældre lov, hvor de enkelte stykker i en paragraf ikke er forsynet med stykkebetegnelse, kan sådanne betegnelser indsættes i lovbekendtgørelsen.
Ressortændringer, som følger af en kongelig resolution om overførsel af sagsområder mellem ministerier, skal som udgangspunkt ikke medtages i et lovforslag, da dette må anses som overflødigt, fordi ændringen allerede følger af den kongelige resolution. Sådanne ændringer bør derimod medtages i en lovbekendtgørelse. Dette forudsætter, at det er klart, hvem der nu har kompetencen, og at ændringen kan foretages alene ved at ændre navnet. Desuden kan og bør rene navneændringer (f.eks. hvis en styrelse får et nyt navn) medtages i en lovbekendtgørelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.5.13 om ressortændringer, overførsel af opgaver mellem myndigheder m.v.
Hvis et lovforslag ved en fejl er vedtaget uden en note med reference til EU-Tidende om, at loven gennemfører et EU-direktiv (se om EU-notehenvisninger pkt. 7.4.5), kan der ved udarbejdelsen af en lovbekendtgørelse indsættes en redaktionel note til lovbekendtgørelsen, hvis det klart fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at loven havde til formål at gennemføre en EU-retlig forpligtelse. Den redaktionelle note bør i givet fald formuleres således:
»Det fremgår af forslaget til lov nr. … af … om …, at det [indeholder bestemmelser, der] gennemfører [dele af] [direktivets fulde titel skrevet på samme måde som i direktivet, herunder udstedende institution(er) (dog ikke skrevet fuldt ud med store bogstaver), nummer og dato], EU-Tidende [årstal], nr. L …, side … . Ved en fejl blev der imidlertid ikke indsat en note i lovforslaget.«
Fra den 1. oktober 2023 udgives EU-Tidende ikke længere som en samling af retsakter. I stedet offentliggøres hver enkelt retsakt individuelt. Ved EU-retsakter udstedt den 1. oktober 2023 eller senere bør henvisningen til EU-Tidende skrives efter følgende eksempel:
»…, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.«