Når et lovforslag er endeligt vedtaget af Folketinget, skal det stadfæstes, jf. grundlovens § 22, 1. pkt.
Stadfæstelse skal efter grundloven ske inden 30 dage efter vedtagelsen. Overholdes denne frist ikke, kan stadfæstelse ikke ske. Lovforslaget er i så fald bortfaldet og må i givet fald fremsættes på ny.
Omvendt kan stadfæstelse normalt ikke ske inden for de første 3 søgnedage (herunder lørdage) efter lovforslagets vedtagelse. Det skyldes, at et mindretal i Folketinget inden for denne frist som udgangspunkt kan begære folkeafstemning om lovforslaget. Vedtages lovforslaget således torsdag, kan stadfæstelse normalt først ske tirsdag i ugen efter. Det nævnte gælder dog ikke lovforslag, som efter grundlovens § 42, stk. 6, ikke kan undergives folkeafstemning.
Foreligger der et særdeles påtrængende tilfælde, og indeholder lovforslaget en særlig bestemmelse herom, kan forslaget imidlertid stadfæstes straks efter vedtagelsen, jf. grundlovens § 42, stk. 7. Det bemærkes, at der for lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom gælder en særlig regel i grundlovens § 73, stk. 2, som indebærer, at sådanne lovforslag – selv om de ifølge grundlovens § 42, stk. 6, ikke kan undergives folkeafstemning – ikke kan stadfæstes før udløbet af fristen på 3 søgnedage. Der henvises om straksstadfæstelse nærmere til pkt. 7.9.
Stadfæstelse sker som udgangspunkt i Statsrådet. Det gælder, uanset om det lovforslag, der er vedtaget, er fremsat af regeringen eller af oppositionen. I de tilfælde, hvor stadfæstelse ikke kan afvente førstkommende møde i Statsrådet, kan stadfæstelse dog ske uden for Statsrådet med henblik på bekræftelse på det førstkommende statsrådsmøde.
Den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med forelæggelse af sager i Statsrådet er beskrevet i Statsministeriets vejledning nr. 9160 af 10. februar 2023 om ekspedition af statsrådssager (statsrådsvejledningen):
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9160.
Møder i Statsrådet afholdes efter behov og da som hovedregel tirsdag eller onsdag formiddag. Møderne fastlægges i samarbejde mellem Kabinetssekretariatet og Statsministeriet. Kabinetssekretariatet indkalder samtlige ministre til Statsrådet.
Der er tre typer af statsrådsbehandling i forbindelse med stadfæstelse:
- Stadfæstelse i Statsrådet af lovforslag. Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, forelægges det til stadfæstelse i førstkommende møde i Statsrådet.
- Stadfæstelse uden for Statsrådet af lovforslag samt efterfølgende bekræftelse i Statsrådet af stadfæstelsen. Hvis en stadfæstelse ikke kan afvente førstkommende statsrådsmøde, kan forslaget forelægges til stadfæstelse gennem Kabinetssekretariatet. Stadfæstelsen bekræftes herefter i førstkommende statsrådsmøde.
- Godkendelse i Statsrådet af efterfølgende stadfæstelse uden for Statsrådet. Hvis mødet i Statsrådet afholdes inden udløbet af den ovenfor nævnte frist på 3 søgnedage, og lovforslaget kan undergives folkeafstemning, kan sagen refereres i et statsrådsmøde med henblik på stadfæstelse uden for Statsråd. Stadfæstelsen kræver i denne situation ikke bekræftelse i et efterfølgende Statsråd.
Statsrådsvejledningen indeholder endvidere udkast til ministerens tale ved forelæggelser i Statsrådet samt skabeloner til de dokumenter, der skal udarbejdes i forbindelse med forelæggelse af lovforslag i Statsrådet.
Det er det enkelte fagministeriums ansvar at forelægge sager i Statsrådet, både før fremsættelsen af lovforslag og i forbindelse med stadfæstelsen af vedtagne forslag.
Den sidste sætning i love affattes således:
»Under Vor Kongelige Hånd og Segl«.
Som eksempler på, hvordan stedet for underskrivelsen betegnes, kan nævnes: »på Amalienborg«, »på Christiansborg Slot«, »på Marselisborg Slot«, »på Gråsten Slot«, »på Fredensborg Slot«, »i Jagthuset, Trend Skov«, »på Kongeskibet Dannebrog, Kattegat« eller »på Kongeskibet Dannebrog, Aarhus«.