10.6.3. Bemærkninger til ændringsforslag | Lovkvalitet

Ændringsforslag bør ledsages af bemærkninger. I praksis er bemærkningerne – bl.a. som følge af de ofte meget korte tidsfrister – jævnligt mere kortfattede end bemærkningerne til det oprindelige lovforslag.

Der kan være grund til at fremhæve, at der i forhold til Folketinget, offentligheden og de retsanvendende myndigheder m.v. principielt er det samme behov for grundige og fyldige bemærkninger. Det bør derfor i videst muligt omfang tilstræbes, at bemærkningerne lever op til de almindelige retningslinjer for lovforslags bemærkninger (se pkt. 4), herunder at der gives sådanne oplysninger, som efter de almindelige retningslinjer bør fremgå af de obligatoriske punkter i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Back to top