Quickguides

Quickguides

  • Skal loven indeholde en territorialbestemmelse?

    Nedenfor følger en skematisk oversigt over, hvornår der bør indsættes territorialbestemmelser i hovedlove og ændringslove. Det bemærkes, at skemaet alene er af summarisk karakter, og at svarene derfor skal suppleres med de bemærkninger, som fremgår af de afsnit, der henvises til.

    Hovedlove:

     

    Loven skal ikke gælde for Færøerne/Grønland

    Loven skal gælde direkte for Færøerne/Grønland

    Loven skal kunne gennemføres for Færøerne/Grønland med ændringer

    Loven skal kunne sæt­tes i kraft for Fær­øerne/Grønland på et senere tidspunkt

    Territorial­bestemmelse?

    Ja (afsnit 2.6.1.1.)

    Nej (afsnit 2.6.1.2.)

    Ja, med anord­nings­hjemmel (afsnit 2.6.1.3.)

    Ja, med anord­nings­hjemmel (afsnit 2.6.1.3.)


    Ændringslove:

    Territorial­bestemmelse?

    Hovedloven gælder ikke for Fær­øer­ne/Grønland og inde­holder ikke anordnings­hjemmel

    Hovedloven gælder direk­te for Fær­øerne/Grønland

    Hovedloven er sat i kraft for Fær­­øerne/Grønland ved kongelig an­ord­ning

    Hovedloven indeholder an­ordnings­hjem­mel, der ikke er udnyttet

    Ændringsloven skal ikke gælde for Færøerne/Grønland

    Nej, da ændringsloven ikke kan gælde, når hovedloven ikke gælder (afsnit 2.6.2.1.)

    Ja (afsnit 2.6.2.2.)

    Ja (afsnit 2.6.2.3.)

    Ja (afsnit 2.6.2.4.)

    Ændringsloven skal gælde di­rek­te for Fær­øerne/Grønland

    Nej, da ændringsloven ikke kan gælde, når hovedloven ikke gælder (afsnit 2.6.2.1.)

    Nej, men loven skal behandles i Lagtinget(Færøerne)/ Landstinget (Grønland) (afsnit 2.6.2.2.)

    Nej, men loven skal behandles i Lagtinget(Færøerne)/Landstinget (Grønland) (afsnit 2.6.2.3.)

    Nej, da an­ord­nings­hjem­len i hovedloven vil om­fatte loven i dens ændrede skik­kelse (afsnit 2.6.2.4.)

    Ændringsloven skal kunne gennem­fø­res for Fær­øer­ne/Grønland med æn­drin­ger

    Nej, da ændringsloven ikke kan gennemføres, når hovedloven ikke gælder (afsnit 2.6.2.1.)

    Ja, med anordnings­hjemmel (afsnit 2.6.2.2.)

    Ja, med anordnings­hjemmel (afsnit 2.6.2.3.)

    Nej, da anordningshjemlen i hovedloven vil omfatte loven i dens ændrede skikkelse (afsnit 2.6.2.4.)

    Ændringsloven skal kunne sættes i kraft for Fær­øer­ne/Grønland på et senere tids­punkt end hovedloven

    Nej, da ændringsloven ikke kan gennemføres, når hovedloven ikke gælder (afsnit 2.6.2.1.)

    Ja, med anordnings­hjemmel (afsnit 2.6.2.2.)

    Ja, med anordnings­hjemmel (afsnit 2.6.2.3.)

    Ja, med anordnings­hjemmel (afsnit 2.6.2.4.)

  • Hvordan ser det sammenfattende skema ud?

    Efter redegørelsen for lovforslagets konsekvenser i de almindelige bemærkninger skal der indsættes et skema, hvor konsekvenserne sammenfattes i hovedtræk. Skemaet optrykkes således som sidste punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger.

    Skemaet skal være en sammenfatning af den forudgående redegørelse for lovforslagets konsekvenser, hvilket indebærer, at der ikke i skemaet må forekomme nye oplysninger i forhold til det, der følger af redegørelsen under de obligatoriske punkter.

     

    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

    Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

     

     

    Implementerings-konsekvenser for stat, kommuner og regioner

     

     

    Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

     

     

    Administrative konsekvenser for erhvervslivet

     

     

    Administrative konsekvenser for borgerne

     

     

    Miljømæssige konsekvenser

     

     

    Forholdet til EU-retten

    (Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter«)

    [Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering] /[Går videre end minimumskrav i EU-regulering] (sæt X)

    Ja

    X

    Nej

  • Hvordan bør paralleltekster opsættes?

    I forslag til ændringslove bør der i almindelighed i et bilag optages paralleltekster, der sammenholder de foreslåede og de gældende bestemmelser. Parallelteksten bør udformes således, at den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget, optages ved siden af hvert enkelt ændringsforslag.

    Parallelteksterne opstilles således, at lovforslagets ændringsbestemmelser, herunder indledningen til ændringslovbestemmelserne, optrykkes i højre spalte, mens der i venstre spalte optrykkes den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres (eller ophæves) af lovforslaget.

    I tilfælde, hvor en lov ophæves i sin helhed, indsættes intet bilag med paralleltekst for så vidt angår den lov, der ophæves. Ophæves alene en eller flere – men ikke alle – bestemmelser i en lov, optrykkes disse bestemmelser i spalten med den gældende formulering.

    I tilfælde, hvor lovforslaget alene berører ét nummer (eller litra), der indgår i en sætningskæde i det relevante stykke, og hvor hvert nummer (eller litra) knytter sig til en fælles indledende formulering i sætningskæden, bør en sådan fælles indledende formulering normalt medtages i spalten med gældende lov. Som eksempel på en sådan opsætning kan angives følgende:

    Bilag 1

    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

    Gældende formulering 

     

     

    § 1. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren

    1-4) ---
    5) betaler et gebyr på 100 kr.,
    6-8) ---
    Stk. 2-9. ---

    Lovforslaget

    § 1

      I lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, som ændret [bl.a.] ved lov nr. … af …, foretages følgende ændringer:

     

    1. I § 1, stk. 1, nr. 5, ændres »100 kr.« til: »200 kr.«


    2. I § 1 indsættes som stk. 10:
      »Stk. 10. ... .«

    Det er derimod ikke nødvendigt at optrykke den gældende formulering af stykker, numre eller litraer, der ikke berøres af lovforslaget. Som eksempel på en sådan opsætning kan angives følgende:

    Gældende formulering

     

     

    § 1. ---

    Stk. 2-3. ---

    Stk. 4. Der kan efter ansøgning meddeles tilladelse til
    [… .]

    Stk. 5. ---

    Stk. 6. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren
    1-4) ---

    5) betaler et gebyr på 100 kr.

    6-8) ---

    Stk. 7-8. ---

    Stk. 9. Ministeren for […] kan fastsætte nærmere regler om ansøgningens form, jf. stk. 4.

    Lovforslaget

    § 1

      I lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, som ændret [bl.a.] ved lov nr. … af …, foretages følgende ændringer:

     

    1. I § 1, stk. 4, indsættes efter »efter«: »skriftlig«.

     

     


     

    2. I § 1, stk. 6, nr. 5, ændres »100 kr.« til: »200 kr.«

     

     

    3. § 1, stk. 9, ophæves.

     

     

  • Hvordan udformes de enkelte ændringer i et lovforslag?

    Nedenfor følger retningslinjer for den affattelsesteknik, der bør benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til ændringslove. Nærmere oplysninger om, hvordan de enkelte ændringer foretages findes i underpunkterne til punkt 2.3.6.

    Forslag

    til

    Lov om ændring af lov om …1)
    (Undertitel)

     

    § 1

      I lov nr. … af … om … (eller: I lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …), som ændret ved lov nr. … af … og § ... i lov nr. … af …, foretages følgende ændring(er):

    1. Lovens titel affattes således:

    »Lov om ...«.

     

    2. Fodnoten til lovens titel affattes således:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører […].«

    3. Overalt i loven ændres »anmeldt virksomhed« til: »registreret virksomhed«.

    4. Overalt i loven udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

    5. § 1 affattes således:
      »§ 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger ... .«

    6. Overskriften før § 2 ophæves.

    7. §§ 2, 3 og 5, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 3, ophæves.

    (Formuleringen forudsætter, at der ikke sker rykning af stykker i §§ 6 og 7.)

    8. Efter § 7 indsættes:
      »§ 7 a. Miljø- og fødevareministeren fastsætter/kan fastsætte regler/nærmere regler om …, herunder om …, … og … .«

    (Er § 7 sidste paragraf i et kapitel, angives det, om den nye bestemmelse indsættes i dette eller det følgende kapitel: »Efter § 7 indsættes i kapitel 2:«).

    9. § 10, stk. 1, affattes således:
      »Er ægtefællen under konkurs ... .«

    10. § 13, stk. 2, affattes således:
      »Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden ... .«

    11. I § 15, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 4,« til: »§ 20, stk. 3,«, og »landet og« ændres til: »landet,«.

    12. I § 15 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
    »4) ikke er sigtet for en lovovertrædelse og«
      Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

    13. § 20, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
      »Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes dog kun ... .«
      Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

    14. § 25, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
      »...
      Stk. 2. ... .«
      Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

    15. I § 30 (der forudsættes kun at indeholde et stykke) indsættes som stk. 2:
      »Stk. 2. En arvelader kan ved testamente ... .«

    16. § 34, stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »eller adoptivbørn«.

    17. I § 35 (der forudsættes at indeholde stk. 1-9, hvor et nyt stykke skal indsættes mellem to stykker (stk. 1 og 2)) indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
      »Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab ... .«
      Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

    18. I § 35 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
      »Stk. 7. … .«
      Stk. 6-9 bliver herefter stk. 8-11.

    19. I § 35, stk. 8, der bliver stk. 10, og § 44, stk. 1, nr. 2, ændres »1.000 kr.« til: »5.000 kr.«

    20. § 37, stk. 1, 1. og 3. pkt., ophæves.

    21. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

    »Kapitel 2
    [Overskrift]«.

    (Formatet for den ændrede overskrift og kapitelnummeret skal følge det format, som anvendes i hovedloven i udgaven af Lovtidende.)

    22. I § 38 (der forudsættes at indeholde flere punktummer) indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
      »...(2. pkt.)… .«

    23. I § 40, stk. 1, (der forudsættes kun at indeholde et punktum) indsættes som 2. og 3. pkt.:
      »...(2. og 3. pkt.)... .«

    24. I § 41, stk. 2, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
      »... (1. pkt.)... .«

    25. I § 42 (der forudsættes at indeholde 3 punktummer) indsættes som 4. pkt.:
      
    »...(4. pkt.)... .«

    26. I § 55, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »60 pct.«: »og ikke mere end 75 pct.«

    27. I § 60, stk. 1, 1. pkt., og to steder i § 62, stk. 3, 1. pkt., ændres »børn« til: »livsarvinger og ægtefælle«.

    28. Efter § 65 indsættes før overskriften før § 66:
      »§ 65 a. ... .«

    29. I § 67 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
      »... .«
      Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

    30. Efter kapitel 4 indsættes:

    »Kapitel 4 a
    [Overskrift]
    …«

    (Formatet for den nye overskrift og kapitelnummeret skal følge det format, som anvendes i hovedloven i udgaven af Lovtidende. Er kapitel 4 sidste kapitel i et afsnit, angives det, om det nye kapitel indsættes i dette eller det følgende afsnit: »Efter kapitel 4 indsættes i afsnit I:«)

    31. Bilag x affattes som bilag y til denne lov.

    32. Som bilag x indsættes bilag y til denne lov.

    § 2

     Loven træder i kraft den ... .

     § 3

      Stk. 1. ... . (overgangsregler)
      Stk. 2. ... .

     § 4

      Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som de [færøske]/[grønlandske]/[henholdsvis færøske og grønlandske] forhold tilsiger.

     

    Bilag y
    »Bilag x

     

    [Bilagets indhold]«.

     

    (1) [EU-note] indsættes som fodnote på lovforslagets første side)

  • Hvordan bør de almindelige bemærkninger typisk opbygges?

    I punkt 2.8 er det nærmere beskrevet, hvordan de almindelige bemærkninger opbygges. Følgende opstilling bør anvendes som et udgangspunkt:

    1. Indholdsfortegnelse.
    2. Indledning, herunder med angivelse af lovforslagets hovedindhold, den overordnede baggrund for lovforslaget (indsættes eventuelt som et selvstændigt punkt, hvis der foretages en mere udførlig gennemgang af lovforslagets baggrund) og hovedlinjerne i lovforberedelsen (udvalgsarbejde, indstillinger og anbefalinger fra myndigheder og organisationer mv.).
    3. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget opstillet efter emne. Under de enkelte emner bør der bl.a. redegøres for:

    • Gældende ret på området.
    • Eventuelle overvejelser i udvalg mv.
    • Fagministeriets overvejelser.
    • Den ordning, som lovforslaget lægger op til.

    4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
    5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
    6. De administrative konsekvenser for borgere.
    7. De miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten.
    9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    10. Sammenfattende skema.