Formålet med lovovervågning er at styrke og systematisere vurderingen af, om målene med lovgivningen faktisk nås, og om forudsætningerne holder. Modellen for lovovervågning vil afhænge af det enkelte forslag og forudsættes nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger. I relation til Folketinget indebærer lovovervågningen bl.a., at der efter f.eks. en tre- eller femårig periode afgives en redegørelse til det relevante folketingsudvalg efter høring af bl.a. de myndigheder, organisationer mv., der var inddraget i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.
Redegørelsen til det relevante folketingsudvalg bør indeholde en indledning, der bl.a. beskriver baggrunden for loven, lovens overordnede formål og hvilke konkrete målsætninger eller succeskriterier i loven det er meningen, at redegørelsen skal følge op på.
Redegørelsen bør endvidere indeholde en oversigt over hvilke myndigheder og organisationer mv., der er blevet hørt i forbindelse med redegørelsen, herunder en sammenfatning af de hørte parters holdning til, om loven lever op til de konkrete målsætninger.
Fagministeriet bør endvidere redegøre for fagministeriets vurdering af, om loven lever op til de konkrete målsætninger eller succeskriterier, samt om der er ændret i de forudsætninger, som lå til grund for lovforslagets vedtagelse.
Endelig bør redegørelsen indeholde en konklusion, der beskriver en samlet vurdering af, om loven har levet op til målsætningerne.
Som eksempel på et lovforslag, der indeholder løfte om lovevaluering kan henvises til forslag nr. L 135 til lov om fremtidsfuldmager fra folketingsåret 2015-16.