Efter § 11, stk. 1, i Folketingets forretningsorden må en 1. behandling tidligst finde sted 2 dage efter og bør ikke finde sted før 5 dage efter, at lovforslaget er fremsat. I praksis følger Folketinget den hovedregel, at et lovforslag først kommer til 1. behandling i den første eller anden uge efter, at det er blevet fremsat.
Ved 1. behandlingen drøftes lovforslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder.
Før 1. behandlingen vil lovforslaget have været drøftet i folketingsgrupperne, der vil have udpeget hver en ordfører, som udtaler sig på partiets vegne i Folketinget om forslaget. I folketingssalen taler ordførerne som udgangspunkt i en rækkefølge, der afgøres af folketingsgruppens størrelse. Efter ordførerne får forslagsstilleren (ministeren) ordet.
En 1. behandling er således tilrettelagt med henblik på at give forslagsstilleren (ministeren) mulighed for at høre folketingsgruppernes opfattelse for derefter at kommentere indlæggene.
Værdien af en 1. behandling i den form, forretningsordenen bestemmer, består i, at partierne her markerer de grundsynspunkter, som bliver udgangspunkt for det følgende arbejde, navnlig udvalgsarbejdet. Der kan ikke stilles ændringsforslag i forbindelse med 1. behandlingen.
Efter forhandlingens afslutning overgår lovforslaget til 2. behandling, og Folketinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til behandling i et udvalg, jf. § 11, stk. 2, i forretningsordenen.
Folketinget henviser normalt lovforslaget til behandling i et af de stående udvalg. En oversigt over de stående udvalg findes i forretningsordenens § 7, og de enkelte udvalgs sagsområder fremgår af et bilag til forretningsordenen, der findes på www.ft.dk.
Det enkelte fagministerium sørger for, at den ansvarlige minister er forberedt inden 1. behandling af et lovforslag i Folketinget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i Håndbog i folketingsarbejdet.